Vinteren er gået på hæld, og der er så småt forår på vej. Det blev dog her i området lige udsat en uges tid efter en hel weekend med uafbrudt regn. Men pyt det giver lidt ekstra tid til at få vinterens projekter ordentligt afsluttet.
Første kvartal af 2017 er i skrivende stund næsten allerede gået. Regnskabet er kommet, heldigvis ikke helt så dyster læsning som frygtet, da sidste kvartal af 2016 rettede lidt op på et katastrofeår. Produktionen kører fornuftigt, og indtil videre holder budgetforudsætningerne fint. Vi håber, det fortsætter.