KMC har et alternativ til kødforbruget, nemlig et bæredygtigt og ernæringsrigtigt kartoffelprotein. Studerende og forskere skal hjælpe KMC, så produktet bliver en succes.

Vores madforbrug udgør den tredje største CO2-synder, heraf stammer 75% af CO2 udledningen fra flæskestegen, bøffen og den gode ost ifølge Concito. Et nyt studie publiceret af Nature.com anbefaler danskerne at skære 93% af deres kødforbrug. Det stiller krav til forskere og fødevarevirksomheder om at lede med lys og lygte efter nye og bæredygtige alternativer, ifølge Concito.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kartoflen kan være vores redning, mener KMC.

- Kartoffelproteinet er bæredygtigt, mindre allergifremkaldende, og så har det en god aminosyresammensætning, en mangel hos bælgfrugter, hvor man kan være nødsaget til at supplere med tilskud. Derudover har kartoffelproteinet et utal af anvendelsesmuligheder fra mayonnaise til skum og de populære plantefars, da proteinet giver struktur i farsen, fortæller Jesper Malling Schmidt, Postdocved Institut for Fødevarer Aarhus Universitet, og som forsker i kartoffelproteiner.

Kartoffelprotein i mad

KMC, den tidligere kartoffelmelcentral, kommer for første gang nogensinde med et fødevareprotein baseret på kartoflen. Kartoffelproteinet udvindes i forbindelse med produktionen af kartoffelstivelse, et produkt som firmaet i flere år har solgt til foderbranchen. Men nu er man klar til at introducere den første af flere varianter af kartoffelprotein til fødevareindustrien.

- Vores kommende produkt er unikt grundet den høje ernæringsmæssige værdi. Men vi har to udfordringer i forbindelse med markedsintroduktionen. Dels at finde frem til de rette anvendelsesområder af proteinet og opbygge viden omkring disse, og dels skal der opbygges markedskendskab i et helt nyt marked, fortæller Mads Bjerregaard Larsen, Product Manager Protein & Sidestreams i KMC.

KMC har gode erfaringer med deltagelse i åbne innovations setup med deltagelse i FoodTech Challenge i 2016 og InnovateFood.dk i 2017, og derfor har de igen valgt platformen til at få friske inputs til deres udfordring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- InnovateFood.dk er et interessant setup til at få en bestemt udfordring bearbejdet fra nye vinkler og gennem nye øjne. Et team af udvalgte studerende arbejder energisk og målrettet med en defineret case bakket op af et kompetent ekspertpanel. Derudover har vi gode erfaringer fra tidligere deltagelse og har derfor også i år valgt at deltage med en aktuel case, fortæller Mads Bjerregaard Larsen.

FoodTech Challenge og InnovateFood.dk er gået sammen om at skabe en event, hvor syv virksomhedsudfordringer blive udsat for en 360 graders innovations-makeover, hvor hver case bearbejdes af et ekspertpanel og en gruppe udvalgte studerende fra hele verden.

I