Hvis koen lige har kælvet, og den ikke vil rejse sig, er tankerne straks på mælkefeber. Men der kan være mange årsager til, at en ko ligger. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med hurtig og korrekt behandling.

Hvis en ko kommer til at ligge for længe, er der større risiko for varige skader eller i værste fald, at den slet ikke kommer op og ender på Daka. Derfor er det vigtigt, at man får undersøgt, hvad der er galt og får vurderet, om det er et problem, man selv kan klare, eller om dyrlægen skal tilkaldes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oftest er det en mælkefeber, der skaber problemerne, når koen ikke vil op lige efter kælvning. Men der kan være mange andre grunde til, at en ko ligger, så det er altid vigtigt med en grundig undersøgelse af koen.

Først og fremmest skal yveret altid undersøges. En ko med akut yverbetændelse (for eksempel på grund af E. coli) kan ligne en ko med mælkefeber næsten på en prik. Den kan endda have lav temperatur i stedet for feber.

Dernæst er benene vigtige. Er der nogen tegn på brud, skal koen hurtigst muligt nødslagtes, hvis ikke den skal aflives. Det er både vigtigt, fordi benbrud er en smertefuld tilstand, og fordi der er højere risiko for at få kasseret mere af kødet, jo længere den ligger på et dårligt ben.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere om hvordan man sætter ind med behandling i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 21. april.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.