Der har i høsten knapt været tid til at tænke på, hvor ringe en situation mælkeproducenterne er i, men alligevel er der fuldt fokus på de resultater, man selv kan have indflydelse på.

Det har været en travl sommer. Høsten plejer for os at være en lidt stille tid i forhold til andre. Maskinstationen høster normalt vores korn, og vi samler selv cirka 400 bigballer. Det klarer vi normalt på en uges tid.

Naboen til os er økolog og har en god mejetærsker, som vi engang havde købt sammen. Vi har dog siden solgt vores halvdel igen. Hans markmand havde lagt sig syg, da høsten startede, så jeg fik opgaven som mejetærskerpilot.

citat start

...Hjælpen fra EU med national støtte blev en fadæse uden lige...

citat slut

Det passede fint sammen med staldarbejdet at køre mejetærsker. Når jeg var færdig i stalden, var duggen lettet, og vi gik i gang i marken. Det blev dog nogle lange dage uden nævneværdig søvn, for når planteavleren var træt og syntes, han virkelig havde ofret sig selv den halve nat, gik han i seng, men jeg skulle hjem og tilbage i stalden igen. Det var en travl tid, hvor alle gav lidt ekstra, selv farmor kom på overarbejde med børnepasning også videre.

Udbyttet i vinterhveden var tilfredsstillende. Vi fik høstet det med 13-15 procent vand. En mark slog lidt fejl og gav noget under middel, men de resterende marker gav over middel.

Triticalen var en succes - også høstet tørt med et udbytte på syv til ni ton. På jb 2-jord er vi godt tilfredse med resultatet. Alt korn er blevet lagt på eget lager, og selvom vi har sat 800 tønder til salg i budgettet for 2016, har vi stadig korn til robotterne og til sodabehandling, som vi starter op med her til vinter.

Grovfoderet ser lovende ud. Majsen har rettet sig flot, og den ser normal ud nu. Den er dog tre til fire uger bagud, så majshøsten forventer jeg ikke påbegyndt før omkring den 10. oktober, hvilket er tre uger senere end sidste år.

Græsset har vi ladet blive lidt groft for at kunne holde os på de fire slæt. De er alle i hus, og kvaliteten er fin, lidt grov. Det fjerde slæt var vi nødsaget til at slå tidligt for at kunne få kørt gylle på slætmarkerne en sidste gang inden lukketid den 1. oktober. Vi fik ikke 14 dages udsættelse som vest for Storebælt.

Åbent Landbrug var en succes

Vi har i år afholdt Åbent Landbrug. Det har været en stor glæde i en ellers dyster tid at få så mange glade og positive børn og voksne ind i stalden, der beundrer dyrene og det store arbejde, vi lægger for dagen.

Allerede to måneder før arrangementet sendte Landbrug & Fødevarer en medarbejder ud, som drak en kop kaffe, fortalte minimalt om processen og kørte derefter hjem igen. Vi har afholdt Åbent Landbrug tre gange før i 2008, 2009 og 2010, så jeg mente dog, at jeg var godt klædt på.

Arla har derimod deltaget meget aktivt med daglige mails dagene op til arrangementet med opfølgende opkald og været behjælpelig med de mindste detaljer. Arla har også bidraget med skilt til alle tænkelige afdelinger i stalden, så som kælvningsboks og wellnessområde. Og ikke mindst smagsprøver bidrog de med.

Da dagen kom, havde vi vasket, fejet og pyntet alle steder, og syntes vi var godt forberedte til de forventede 400-500 gæster. Vejret viste sig fra sin bedste side. Det betød naturligvis også, at endnu flere havde lyst til at lægge vejen forbi. Arrangementet begyndte klokken 10, og klokken 12 havde der allerede været 500 mennesker, og smagsprøverne var ved at slippe op. Danish Crown havde sponsoreret lidt pølser, og de var også revet væk.

Alt dette er jo kun luksusproblemer, og aktiviteterne på gården, som alle havde børnene i fokus, kørte upåklageligt dagen lang. Dagen forløb rigtig godt, og børnene ville næsten ikke med hjem igen. Efterfølgende når vi møder de forældre, som deltog med børn og andet familie, roses vi meget, og de kan blive ved med at fortælle om deres oplevelser på dagen. Så det endte da med at blive en af de få dage, hvor man føler noget godt ved at have malkekøer.

Jeg vil gerne slå et slag for Åbent Landbrug, selvom Landbrug & Fødevarer ikke har været særlig motiverende eller i det hele taget brugbare i vores tilfælde. Så er det virkelig godt for vores videre fremtid at få befolkningen på vores side ved at vise gården frem og lægge vægt på alle de gode ting, der er ved en bondegård. Der er faktisk mange af de ting, som er medvirkende til, at vi har valgt dette erhverv, men vi glemmer dem i hverdagen.

Besøg fra RDM-foreningen

I juli afholdt vi grillaften for RDM-foreningen i haven. Det var en rigtig god aften, hvor vi viste bedriften frem og grillede i haven bagefter. Omkring 100 mødte op. Det var dog langt fra alle, der stadig havde malkekøer, men de har bibeholdt den store interesse for køerne.

Selvom pensionsalderen for længst var nået for de ældste, var de gamle historier fra deres bedrifter ikke blevet forældet eller kedelige at høre på. En blanding af røverhistorier, faglig sparring med kollegaer samt mad og drikke gjorde aftenen fuldendt.

Ingen ved det, men alle snakker om det

Krisen blandt mælkeproducenterne, som efterhånden er blevet til en katastrofe, er blevet langt værre end forventet. Nu krydser vi alle bare fingrene for, at den kommende optur kommer tidligere end forventet.

Fonterra har skruet deres forventninger i vejret med 20 procent. Om det er deres evige taktik, hvor de spiller en plade fra de varme lande, og vupti stiger prisen, når deres kælvningssæson er i gang. Eller tør vi tro på, at bunden er nået, og nu går det fremad?

Herhjemme bliver andelsfanen holdt højt, og Coop gør alt, hvad de kan for at skyde den ned. Jeg står 100 procent bag Arla og andels-tanken - og de skal ikke prøve at splitte os af. Det skaber dog et dilemma af dimensioner, for kan danske mælkeproducenter klage over ringe indtjening og underskud og på den anden side sige nej tak til forbrugernes fremstrakte hånd i form af støttemælk?

Hjælpen fra EU med national støtte blev en fadæse uden lige. Beløbet er mindre end udgiften til banken i øget bidragssats og øget rente på den øgede gæld på kassekreditten, som endnu en gang skal have et bevilget et overtræk.

En stor faktor til vores manglende efterspørgsel på mejeriprodukter og derved lave pris er netop EU's politik over for Rusland. Det er fint at være hård over for russerne med deres sanktionerne, men for mælke- og svineproducenter kunne vi godt bruge lidt forståelse og en håndsrækning, da det intet har med os at gøre. Ja, motivationen for at give den en skalle i mælkeproduktionen er svær at finde, men vi fokuserer på de resultater, vi selv har indflydelse på. Vi er blandt de 10 procent bedste på landsplan - og stadig på vej op har vi vores på det rene. ?