Lyt til artiklen:

4.000 færre køer på et år

00:00
Hastighed: ???x
01:42

Abonnementsartikel

Antallet af malkekvæg er på bare et år faldet med 4.000 dyr, viser opgørelse fra Danmarks Statistik.

Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2023 viser, at der var 553.000 malkekøer, hvilket er et fald på 4.000 køer i forhold til opgørelsen den 30. juni 2022.

På trods af det faldende antal dyr, blev der indvejet 1.462 millioner kg. mælk på mejerierne i andet kvartal 2023, heraf var de 181 millioner kg økologisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den samlede produktion af mælk var lidt større end i samme kvartal sidste år, mens den økologiske produktion er faldet, skriver Danmarks Statistik i en opgørelse.

Lille stigning i slagtninger af kvæg og fjerkræ

Slagtningerne af kvæg var på samme niveau i andet kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022.

Der blev slagtet 109.200 kreaturer i andet kvartal 2023. Der blev slagtet 25 millioner fjerkræ, primært kyllinger, på slagterierne i andet kvartal 2023, og det er 4,2 procent flere end samme kvartal i 2022.

Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i andet kvartal 2023 med 6,3 procent i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 4,6 procent lavere end i 2015.

Det er især svin, der trækker indekset ned.