Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Fortsat faldende bestand af kvæg
Abonnementsartikel
Bestanden af kvæg i Danmark er fortsat faldende, og 31. december 2022 var der 0,9 procent færre dyr end samme dag i 2021.
1.466.400 styk kvæg. Det var hvad der var på dansk jord, da 2022 blev til 2023. Det er et fald på 0,9 procent i forhold til året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik
Det er antallet af køer (malkekøer og ammekøer) og tyre, der falder, mens der ses en lille stigning i antallet af kvier. Der var 208.200 tyre og stude, 631.500 kvier, 556.300 malkekøer samt 70.300 ammekøer.
Færre malkekøer
Med en bestand på 556.300 er antallet af malkekøer faldet med knap 3.000 dyr i forhold til 2021. Det er malkekøer der udgør 40 procent af kvægbestanden, og langt de fleste er Holsteinere.
Ser vi på ammekøer var antallet på 70.300 styk, og det er syv procent færre end i 2021. På stude og tyre er bestanden faldet med 10.000 dyr til 208.200, eller 4,5 procent. Det betyder at antallet af ammekøer er faldet med 38 procent på 20 år, mens antallet af handyr er faldet med 27 procent i samme periode.
