Abonnementsartikel

Smartere regulering skal sikre, at landmændene bruger mindre af de antibiotikatyper, som skaber resistens hos dyr og mennesker.

Fra 1. juli får grænseværdierne for, hvor meget antibiotika danske landmænd må give til deres svin et nyk nedad. Samtidig begynder visse antibiotikatyper at tælle mere i landmandens medicinregnskab. Det sker blandt andet for at sænke forbruget af de antibiotikatyper, som i særlig grad er nødvendige for at kunne behandle infektioner hos mennesker.

- Ethvert antibiotikaforbrug betyder risiko for resistensudvikling, men visse typer af antibiotika udgør en større risiko end andre. Med de nye regler strammer vi grænseværdierne. Derudover gør vi nu den såkaldte Gult Kort-ordning mere målrettet, så landmændene får et større incitament til at skrue ned for de antibiotikatyper, som alle er enige om, skal bruges i mindre omfang, siger dyrlæge Mette Kirkeskov Sie fra Fødevarestyrelsen.

- Ethvert antibiotikaforbrug betyder risiko for resistensudvikling, men visse typer af antibiotika udgør en større risiko end andre.

Mette Kirkeskov Sie, dyrlæge fra Fødevarestyrelsen

Antibiotikaforbruget skal ned

Reglerne om Gult Kort blev indført i 2010 og skal motivere de landmænd, der har det højeste antibiotikaforbrug, til at skrue ned. Fra 2010 til 2015 faldt forbruget til svin med cirka 20 procent. Med MRSA-handlingsplanen fra 2015, blev der indført et mål om en 15 procents reduktion i antibiotikaforbruget til svin i perioden 2015 til 2018.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

MRSA-handlingsplanen indeholder en række initiativer til at reducere antibiotikaforbruget. Planen sætter blandt andet fokus på gradvis udfasning af den hyppigt brugte antibiotikatype, tetracyklin.

Når Gult Kort ordningen justeres, har landmanden 9 måneder, hvor han kan tilpasse sig de nye regler. På Landbrugsindberetning.dk kan landmanden undervejs se, om han med sit antibiotikaforbrug nærmer sig det Gule Kort.