Et enigt Folketing har vedtaget Veterinærforlig III, der i høj grad fokuserer på at reducere antibiotikaforbruget i den danske svineproduktion. Derfor skal Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet se nærmere på, hvordan man kan reducere forbruget af antibiotika til fravænningsgrise.
Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA, i en pressemeddelelse.
Forskerne vil blandt andet forsøge at øge grisenes robusthed og modstandskraft over for sygdomme allerede i dieperioden. Det forklarer professor ved Institut for Husdyrvidenskab, Charlotte Lauridsen, der står i spidsen for projektet.
Plads ved yveret
- Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle grise klarer sig bedre i fravænningsperioden end andre. Vi skal derfor finde ud af, om grisenes størrelse har betydning for deres evne til at få en plads ved yveret og samtidig undersøge om tidspunktet for, hvornår man er født, har betydning for konkurrencen om råmælken, skriver hun i en pressemeddelelse.
Hvis der er mange grise i et kuld, er der behov for at supplere mælken fra soen med tilskud af mælk og foder til grisene i dieperioden.
- Der er stor forskel på grisenes lyst til at æde andet end soens mælk, og vi vil undersøge denne adfærd nærmere for at belyse, hvor gammel grisen skal være for, at der er mindre risiko for at udvikle diarré ved fravænning. Vi skal samtidig undersøge sammenhængen mellem dette og tarmens robusthed og immunitet. Det undersøges i relation til to forskellige fravænningsaldre, skriver Charlotte Lauridsen i en pressemeddelelse.
Fodringsstrategi
I et andet projekt vil forskerne anvende en fodringsstrategi, der forventes at stimulere foderoptagelse hos smågrise allerede under diegivning. HJvis grisene får mere foder i dieperioden kan også betyde en højere foderoptagelse. Det er for at sikre en god mavetarmsundhed og produktivitet, samtidig med at det reducerer risikoen for diarré.
I det tredje projekt er der fokus på at øge grisenes vægt ved dels at øge fravænningsalderen og ved at holde dem i stabile kuld hos soen under diegivningsperioden. En række studier og praktiske erfaringer peger nemlig på, at større og mere robuste grise ved fravænning kan reducere forekomsten af behandlingskrævende infektioner og derved behovet for antibiotika. Projektet gennemføres under produktionsforhold i fire større danske sobesætninger. Det skriver DCA i en pressemeddelelse.
- Soen får i dag typisk større kuld, end hun selv kan passe, og derfor flyttes en del pattegrise til en anden so end deres mor, som passer dem ind til fravænning. Vi vil derfor undersøge virkningen af at holde kuld samlet fra fødsel til fravænning, så soen kun ligger med sine egne pattegrise, siger professor Jan Tind Sørensen og forklarer, at forskerne vil undersøge grisene ved to forskellige fravænningsaldre.
- Herefter følger vi grisene i fravænningsstalden og undersøger forekomsten af sygdom og antibiotikabehandlinger.
De tre projekter løber indtil 2021, og resultaterne forventes at være klar sammen med de øvrige samarbejdsprojekter i 2021.
