Fødevareforskningen har sejret over jordbrugsforskningen.
Det er den konklusion, institutleder Erik Steen Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet, drager efter erfaringen fra de senere års fordeling af forskningsmidler.
Mens fakultetet tidligere hentede sine forskningsmidler i Fødevareministeriet i konkurrence med andre projekter inden for jordbrugsområdet, sker vurderingen nu i Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet, hvor hovedparten af statens forskningsmidler er blevet samlet.
- 20 procent af de ansøgninger, som instituttet for jordbrugsproduktion og miljø indsender til Det Strategiske Forskningsråd, får del i de eftertragtede og begrænsede forskningsmidler. Men det er ikke noget, vi skal klage over. Det svarer til gennemsnittet, siger institutleder Erik Steen Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Aarhus Universitet.
Projekter, der smager af jordbrug, sorteres fra
- Men det, vi må konstatere, er, at projekter, der smager af primærproduktion og jordbrug, bliver sorteret fra. Vi har mange gode forslag til projekter inden for bioenergi, og vi synes, der er masser af udfordringen inden for landbruget, hvor vi kunne bidrage. Men de projekter får vi typisk ikke igennem, og det forstår vi ikke, siger Erik Steen Kristensen.
- Vi har været heldige at få bevillinger til Charlotte Kjærgaards projekt vedrørende drænfilterteknologier (omtalt i sidste nummer af Maskinbladet), og det har vi været meget glade for, for så får vi da gang i den forskning. Men bevillingen blev først givet, da der kom et politisk pres, mener institutlederen fra Foulum.
- Jordbrugsforskningen er ganske enkelt ikke prioriteret højt nok. Og det har noget at gøre med sammensætningen af Det Strategiske Forskningsråd, der bevilger pengene.
Der tænkes ekstremt kortsigtet
Det Strategiske Forskningsråd består af ni medlemmer, hvoraf et par stykker har direkte tilknytning til fødevarebranchen.
- De folk, der har tilknytning til jordbrugssektoren, er kendetegnet ved at repræsentere fødevarebranchen, altså meget langt væk fra miljøproblematikken. De tænker ekstremt kortsigtet. De prioriterer nogle produktudviklingsprojekter, og bekymrer sig ikke om, at landbruget er bæredygtigt på længere sigt.
- Jeg mener, at jordbrugssektoren kunne have gjort meget mere for at fremme forskning i emner, der er relevante for primærlandbruget. Jeg mener ikke, jordbrugssektoren har kendt sin besøgelsestid. Vi vidste for mange år siden, at der ville komme nogle vandrammedirektiver og foreslog tidligt forskning i disse forhold. Men fakta var, at heller ikke Fødevareministeriets egne rådgivere prioriterede det højt, siger Erik Steen Kristensen.
Hvad kunne for eksempel Landbrug & Fødevarer have gjort?
- De kunne sørge for at få nogle valgt ind, der vil varetage jordbrugsforskningens interesser og ikke kun snævre fødevareformål, og det er vigtigt bredere at varetage jordbrugsforskningen, når der skal udpeges folk til de underliggende programkomitéer.
- Jeg ved ikke, hvem der lobbyer for hvem, men sagen er, at landbrugserhvervet er hårdt presset både økonomisk og miljømæssigt. Og vi kan ikke anvise løsninger, fordi vi ikke har haft mulighed for at undersøge de miljømæssige udfordringer godt nok.
Deadline for udpegning af medlemmer til det nye Strategiske Forskningsråd er i begyndelsen af maj, og Erik Steen Kristensen håber, landbruget aktivt vil satse på at indstille medlemmer, der bredt vil repræsentere jordbrugsforskningen.
Læs også Jordbrugsforskningen udsultes.
