Som jeg sidder her og tænker over, hvad jeg skal skrive om, kigger jeg ud på bjerge og skråninger dækket af grønt græs og skov. Og ja, det er da kedeligt, at urskoven er blevet fældet for 150 år siden for at gøre plads til landbrugsjord og græsmarker til afgræsning af får og kvæg, men vi skal jo leve.
På nogle af skråningerne er skoven langsomt ved at komme tilbage, og det giver diskussioner mellem Frederik og mig. Han vil have det sprøjtet væk, men jeg vil beholde genvæksten.