Med løvblæser, gyllevogn og plov kan du forebygge de fleste brande i høsten.

Der bliver travlt i marken den kommende tid, og et tilbagevendende problem er brand i høstmaskiner og pressere. Men du kan gøre meget for at forebygge ved blandt andet at have rengøring og slukningsudstyr på plads. Hans Thostrup, der er maskinekspert ved Velas, har flere årtiers erfaring med blandt andet brandforebyggelse og har for nylig fundet et alternativt middel til at få rengjort mejetærsker og presser.

- En løvblæser er en effektiv og billig måde at få halmrester blæst væk i sine maskiner, siger han.

En løvblæser er en effektiv og billig måde at få halmrester blæst væk i sine maskiner

Hans Thostrup

De fleste ved, at rengøring er alfa og omega for at undgå brande, men det kan være lettere sagt end gjort. Dem, der har prøvet at blæse en mejetærsker eller ballepresser ren med en Harald Nyborg-kompressor ved, hvor svært det er. Ofte vil man kun flytte rundt på skidtet i maskinen, og rent praktisk vejer en kompressor en del. For at lette rengøringsarbejdet er det derfor Hans Thostrup klare opfordring at få fat på den største løvblæser, den pågældende producent udbyder. De fås med benzinmotor og kan monteres på ryggen.

[...]

Få fuld adgang med det samme

Opret dit abonnement her

Allerede abonnent? Log ind