Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Xplorer henvender sig bredt

Af Maskinbladet - 8. mar. 2017 KL. 15:45

  • ww241764_1
  • ww241764_2
  • ww241764_3

Engelske Knight kan nu præsenterer en trailersprøjte, som henvender sig bredt på det danske marked.

Den skandinavisk importør af Knight sprøjter, Brdr. Toft A/S, kan præsenterer en ny model trailersprøjte, som rammer bredt på det danske marked.

Sprøjten leveres i to versioner - en GPS-styret i-version og standard versionen. Ens for begge sprøjter er 3-serie bommen.

- Bommen udviklede jeg sammen med Knight tilbage i 2012 og planen var dengang, at den skulle licensbygges i Litauen til Scan-Sprayer sprøjterne, men eftersom Scan-Sprayer-del gik konkurs har Knight siden produceret 3-serie bommene på fabrikken i England, så bommen er nu velafprøvet og i fuld produktion i original Knight kvalitet.

Bommen, der er en dobbelt fold bom, som leveres i bredder fra 24 til 30 meter. Bommen er en videreudvikling af Gullwing-dobbeltfold bom, der er produceret i tusindvis både på Knight og Scan-Sprayer sprøjter, og blandt andet også på sprøjter i Australien.

Stabil bom

Ifølge den danske importør af Knight, så er virksomheden kendt for at bygge meget stabile bomme, hvor specielt de horisontale med frem og tilbage-bevægelser er dæmpet markant og stabiliteten er høj.

Horisontale svingninger er vanskelige at se fra traktorkabinen, men har væsentlig større betydning for doseringsnøjagtigheden end de vertikale svingninger.

- En 24 meter bom der svinger blot lidt frem og tilbage, giver let flere hundrede procent variation i bom-enden, fortæller Finn Søndergaard, Salgs- og marketing chef hos Brdr. Toft.

Den nye 3-serie bom har en tredimensionel gitterkonstruktion og er udstyret med Knight's patenterede Anti-yaw system. Finn Søndergaard fremhæver, at de to elementer er helt afgørende for den horisontale bomstabilitet.

Bommens centerophæng kan følge terrænet og er optimeret for bomhøjdeautomatik.

Bommen er som standard udstyret med en hurtigvirkende skråtstilling af hele bommen og kan som tilbehør leveres individuel løft af sidebommene samt en-sidet udfoldning.

To tankstørrelser

Den nye Xplorer-trailersprøjte kan leveres med to tankstørrelser på 3.300 og 4.400 liter - begge med en rentvandstank på 300 liter.

- Tanken har en lav profil og et godt tyngdepunkt og er udført i stærk og rengøringsvenligt polyethylen, fortæller Finn Søndergaard. Han fremhæver desuden, at sprøjten har en god frihøjde og glat underside, der minimerer afgrødebeskadigelsen.

Bertolini-pumpen yder 300 liter i minuttet og væske-armaturet er betjent ved fyldestationen. Xplorer er udstyret med alt lovpligtigt udstyr som kemikaliefylder, roterende tankrenser, trafiklys, rotorblink med videre.

Brdr. Toft fortæller, at man har valgt en relativ høj standard specifikation, og bomcirkulation, dyserør i rustfrit stål med triplet, fuld computerstyring, og fuld el-hydraulisk betjening, hjulskærme og hydrauliske bremser er standard.

Sprøjten er som standard udstyret med en Bravo 400S kørselsafhængig computer med fuld joystick betjening. Computeren kan som tilbehør leveres med GPS sektionskontrol og bomhøjdeautomatik med to eller fire sensorer.

Standard er også kombineret bladfjedre-luftaffjedring af heavy duty bagakslerne, som desuden er styrbar med sporfølgerautomatik, hvor automatikken har automatisk hill-side korrektion.

Udgaven til den kræsne

Den nye Xplorer-trailersprøjte leveres foruden standard versionen også i en såkaldt i-version.

Denne version har som standard Delta 80-computeren med GPS-sektionskontrol på enkeltdyseniveau ved hjælp af Seletron-systemet.

Standard er en triplet dyseholder. Som tilbehør kan leveres en dobbelt eller firdobbelt dyseholder med skifte mellem to eller fire dyser fra kabinen, eventuelt automatisk fra computeren.

Standard er også fuld elektronisk betjening af alle væskefunktioner som fyldning, vask og cirkulation fra et touch-panel ved fyldestationen og fra Delta 80 terminalen i kabinen.

Knight Xplorer i-version har yderligere individuel løft af sidebomme og bomhøjdeautomatik som standard.

Kan løfte arven

Finn Søndergaard fortæller, at Xplorer-sprøjten rammer godt ind i det danske marked, da den er en anelse billigere end Trailblazer-trailersprøjten.

- Trailblazer-trailersprøjten er en fantastisk og utrolig højt specificeret sprøjte, men den er dermed for dyr for mange. Vi har derfor arbejdet sammen med Knight om udvikling af en ny model, der bedre matcher det bredere danske behov, og det er den model nu nu kan vise i form af Xplorer.

For Finn Søndergaard var det af flere grunde en sorgens dag, da Scan-Agro i 2014 gik konkurs og Scan-Sprayer som mærke dermed forsvandt fra landkortet.

Finn Søndergaard var arkitekten og drivkraften bag Scan-Sprayer sprøjterne og havde de foregående 12 år lagt mange kræfter i at udvikle, producere og markedsføre de populære sprøjter. Forud var den fabrik i Litauen, der producerede bomme på licens til Scan-Sprayer også gået konkurs, så alt omkring Scan-Sprayer forsvandt på én gang.

- Jeg solgte over 500 Scan-Sprayer sprøjter af forskellig type i hele Skandinavien, dog primært i Danmark, og da vi nu hos Brdr. Toft leverer reservedele til og servicerer en meget stor andel af disse sprøjter, har jeg en rigtig god kontakt til rigtig mange Scan-Sprayer kunder, konstaterer Finn Søndergaard

- En af de væsentlige styrker ved Scan-Sprayer var den stærke og stabile bom udviklet af Knight og den enkle opbygning, og mange kunder har spurgt mig om muligheden for at få en ny sprøjte med samme kvaliteter. Men nu er der godt nyt på vej til både eksisterende Scan-Sprayer kunder og kommende Knight-kunder, fortæller Finn Søndergaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame