For næsten 100 år siden startede nogle kvægfolk i det nuværende Israel en organisation, Hachaklait, der skulle arbejde for en forbedring af sundheden i kvægbesætningerne. Organisationens dyrlæger betjener nu 900 besætninger med omkring 90.000 køer svarende til omkring 80 procent af landets malkekøer.

Det er nok forkert at kalde det en dyrlægepraksis, idet Hachaklait er en landmandsejet organisation med ansatte dyrlæger, og organisationen tager sig ikke alene af praktisk dyrlægehjælp til kvægbesætningerne, men også af eksempelvis forskning, rådgivning og undervisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køerne i Israel er blandt de højest ydende i verden (2012: 11.600kg pr årsko) og det på trods af ekstremt klima, mangel på land og vand, mangel på grovfoder og ustabile politiske forhold, så deres system synes derfor at virke. Køerne er sundere og giver mere mælk, og landmanden tjener flere penge.

Året rundt får landmændene to til tre gange ugentligt besøg af dyrlægen, der ikke undersøger alle dyr, men risikogrupper blandt køerne i besætningen. Israelerne bruger altså disse ugebesøg til at se på og undersøge dyr. De kigger på dem, undersøger relevante parametre og kommer med en enkeltdyrsvurdering og en gruppevurdering.

For godt 15 år siden startede vi en praksis, der efter israelsk forbillede var baseret på ugentlige besøg af dyrlægen.

Veterinærforlig gjorde dyrlæge og landmand til modstandere

I løbet af 00?erne blev man i resten af landet også opmærksom på ugebesøg i besætningen, men de blev koblet sammen med udvidet adgang for landmanden til selv at behandle med antibiotika.

I 2006 startede pilotforsøg med Ny Sundhedsrådgivning, og lovgivningen blev i 2010 ændret, så man, hvis man fik ugebesøg af dyr­lægen, fik adgang til at førstegangsbehandle køerne med antibiotika. I mange tilfælde kunne man dog nøjes med besøg hver anden eller tredje uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sigtet i den danske lovgivning blev hermed: Hvor få besøg kan vi nøjes med for at få lov til at behandle selv? Og denne diskussion har så bølget frem og tilbage, hvor landmænd og dyrlæger er blevet gjort til modstandere i stedet for samarbejdspartnere.

Nu er der så et veterinærforlig III på vej. Sikkert med de bedste intentioner om samarbejde mellem landmand og dyrlæge, sikkert med hensyntagen til omkostningerne for landmændene og indtægtskilden for dyrlægen. Men hvordan kan det være, at det allervigtigste - nemlig køerne - bliver glemt i dette spil? Hvordan kan det være at dyrlægen ikke skal tjekke risikodyr? Dyrlægen skal nærmest bare have været i besætningen, så er det ok.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 15. januar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.