Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vandrådene leverede brugbare resultater

Af MAN - 21. maj. 2019 KL. 15:20

Uenighed om uklare formål har været en af udfordringerne for de danske vandråd, som dog alligevel har leveret nye og nyttige oplysninger til Miljøstyrelsen.

Hvad sker der, når man kombinerer kræfter fra landboforeninger, sportsfiskerforeninger, jægere, kanoentusiaster, vandløbslaug, vandforsyningsselskaber, Danmarks Naturfredningsforening, Bæredygtigt Landbrug og Dansk Ornitologisk Forening for at diskutere håndteringen af de danske vandløb?

Der bliver diskuteret og argumenteret, og enighed, uenighed, tilfredshed og utilfredshed kommer til overfladen, men opgaverne bliver opfyldt. Det er konklusionen på en undersøgelse lavet af forskere fra Aarhus Universitet på foranledning af en forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Opgaven var at vurdere vandrådsarbejdet i 2017, og resultaterne af undersøgelsen er publiceret i en rapport fra DCA-Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Vandråd udnytter lokalviden

Formålet med de danske vandråd er at sikre lokal inddragelse af interessenter i arbejdet med vandområdeplanerne. Opgaverne for vandrådene i 2017 var dels at kvalificere afgrænsning og dels at udpege vandløb i forbindelse med implementeringen af EU's Vandrammedirektiv, skriver Institut for Fødevarer og Jordbrug, Århus Universitet.

Vandrådene så på kriterierne for vandløb, der inddrages i vandområdeplanerne, udpegede kunstige og stærkt modificerede vandområder samt udpegede, hvilke vandløbsindsatser fra første periode af vandområdeplanerne, som ikke skulle gennemføres. Visse kommuner, de såkaldte sekretariatskommuner, faciliterede og ledte møderne i vandrådene.

Spørgsmålet er så, hvordan processen har været. Ved hjælp af spørgeskemaer og interviews evaluerede forskerne, hvordan arbejdet i vandrådene forløb - de undersøgte, hvordan medlemmerne af vandrådene opfattede processen, og de vurderede de involverede kommuners facilitering af arbejdet.

Nyttige data

Resultaterne af anstrengelserne i 2017 har givet Miljøstyrelsen opdaterede data på cirka 500 km vandområder.

- Dette omfatter en del nye data, som Miljøstyrelsen ikke nødvendigvis ville have fået, hvis vandrådene ikke havde eksisteret, siger en af rapportens forfattere, postdoc Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til Institut for Fødevarer og Jordbrug.

Processen har dog ikke været uden knaster. Kun cirka halvdelen af medlemmerne af vandrådene og sekretariatskommunerne angav, at formålet med vandrådene var klart formuleret, og omkring 40 procent af de adspurgte var utilfredse med vandrådets formål.

- En af forklaringerne på utilfredsheden med formålet kan være, at vandrådene har haft den dobbelte funktion, at de både skal virke som råd og forum for dialog, samtidig med at de har skullet rådgive kommunerne med lokal viden. En anden forklaring kan være, at formålet har stået uklart, hvorved man var uenige om formålet. Hos nogle medlemmer af vandrådene blev opgaven tolket som, at så mange vandløb som muligt skulle tages ud af vandområdeplanerne, men det modsatte var tilfældet hos andre medlemmer, siger Morten Graversgaard.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame