Væsentlige fejl i udbetalinger af landbrugsmidler

For store arealindberetninger, hektarstøtte til områder med klipper og skov og kreativ brug af midler beregnet til fødevarehjælp til EU’s fattigste er blandt de kritiske eksempler i den årlige rapport fra EU’s revisionsret.

2,3 procent af de 56,8 milliarder euro, EU udbetalte til europæiske landmænd i 2010 var behæftet med uregelmæssigheder, anslår EU’s egne revisorer i den årlige gennemgang af EU’s regnskabsbøger.

Det er særligt i udbetaling af landdistriktsmidlerne, at EU’s regnedrenge hæver pegefingeren, mens de direkte betalinger, der udgør knap 40 milliarder euro, var mindre problematiske.

Landmænd anmelder for store arealer

Den mest almindelige fejl er, at EU-landmændene ”kommer til” at anmelde for store arealer, når der skal beregnes hektarstøtte.

- Det er sjovt, som det aldrig går den anden vej, siger medlem af EU-parlamentets budgetkontroludvalg Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, efter rapporten blev præsenteret for udvalget.

Grækenland, Rumænien og Spanien fremhæves for at være særligt dårlige til at kontrollere, hvad der rent faktisk er på de støtteberettigede arealer. Her blev der fundet eksempler på, at skove og bjergsider blev opgivet som permanente græsarealer og støttet som sådan foregik. 

Revisionsretten opfordrer Kommissionen til at gøre det obligatorisk at bruge luftfotos for at sikre sig, at der ikke bliver udbetalt penge til områder, hvor der ikke er nogen landbrugsaktivitet. Ligesom de også vil have bedre kontrol med de inspektioner, der bliver udført af medlemslandene.

EU-støtte til formålsløs smør-rejse

Blandt de mere kulørte eksempler fra rapporten er en sag om fødevarehjælp til Europas mest udsatte, hvor store mængder smør blev kørt fra et sted i Tyskland til grænsen og hjem igen med EU-støtte i halen.

Mens en fransk sukkerproducent fik støtte til lukning af sin produktion baseret på en kapacitet, som lå mere en tredjedel over, hvad han nogensinde havde produceret.

Men fejlprocenten på landbrugsområdet er dog intet at regne imod, hvad der er af problemer i EU’s såkaldte samhørighedspolitik, hvor 7,7 procent af det 40,6 milliarder store budget vurderes til at være behæftet med fejl. Her af skulle en tredjedel slet ikke have været udbetalt fra EU-kasserne.

EU-Kommissære Algirdas Semeta fremhæver i dag særligt Italien og Spanien som lande, der har svært ved at administrere EU-midlerne efter bogen. Men også Tjekkiet og Storbritannien får kritik.

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Svend
13. nov 2011 kl. 21:10

Ja væk med al støtte så var der overhovedet intet grundlag for kontrol, ja priserne vil automatisk finde sit narturlige leje efter efterspørgsel, og produktionen vil finde et narturligt leje. 

AP
11. nov 2011 kl. 12:56

 Sjovt nok får man ikke hævet støtten hvis man har opgivet for lidt areal....... men i det mindste tæller det ikke som fejl ved kontrol.

Har da oplevet at mangle 200 m2 i 3 marker og samtidig have en mark som der var opgivet 3000 m2 for lidt i......det tæller som 3 fejl....logik for høns....så selvfølgelig går det også den anden vej.....det bliver bare ikke registreret.

MP
10. nov 2011 kl. 20:58

I øvrigt er det godt at vide at et firma i Indien kan tjene penge på at bearbejde og analysere luftfoto af danske landbrug. Utroligt at penge til kontrol af EU midler ikke bliver lagt inden for EU... 

den lille bonde
10. nov 2011 kl. 19:38

det er læsning som er almen kendt.

vi skulle vel ikke gøre som den gode tv udsendelse koner bytter mænd, dermed mener jeg vi kunne sende vores kontrollører med tv2 og hele baladen så kunne de måske få ryttet op i morasset,jeg tror enda de der kunne tjæne deres egen hyre og enda så meget at de kunne betale lidt til danske landmænd.

kobonde
10. nov 2011 kl. 19:25

 Bliver det ike på tiden at man fjerner al støtte og sloppe for al den burokratie

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke