Hans Thostrup fra rådgivningsvirksomhedem LMO arbejder meget med sprøjter, tilskud og sprøjtekurser. Han kommer lige nu med en opfordring til noget ganske simpelt - nemlig at vente!

- Jeg bliver i øjeblikket kimet ned af landmænd, der tror, at puljen for at kunne få tilskud er åbnet, og at man kan gå ind og autorisere sig som lovlydig sprøjtefører. Desværre så har visse medier været ude og skrive noget om, at tilskud til udstyr er på trapperne. Fakta er, at en høringsrunde om tilskud lige er slut, og at vi ingenting ved om starttidspunkt for ansøgningsrunden, siger teknisk rådgiver Hans Thostrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det handler om midler fra randzoneordning og kompensation for dette. For at kunne søge skal man have randzoner, og både landmænd med over og under 0,5 hektar randzoner kan søge.

- Vi ved endnu ikke, hvad der gives tilskud til, så jeg opfordrer til, at man afventer og holder øje med, hvornår ansøgningsrunden starter. Hvis NaturErhvervstyrelsen når at få bekendtgørelsen færdig, så forventer jeg, at ansøgningsrunden starter tidligst 2. november, siger Hans Thostrup.

Sprøjtefører

En anden Bekendtgørelse, der er på trapperne, er uddannelse og autorisation af sprøjtefører. Hans Thostrup forklarer, at EU har besluttet, at private ikke må købe kemi hos grovvarefirmaer, og Danmark har besluttet at løse dette ved en autorisationsordning, hvor enhver lovlydig sprøjtefører skal på nettet og autorisere sig selv.

- Denne Bekendtgørelse lader også vente på sig, og man kan ikke gå ind og autorisere sig selv på nuværende tidspunkt. Ordningen var berammet til at starte den 26. november, men den kan også risikere at blive udsat. Fakta er, at man ikke kan gøre noget endnu, så jeg vil gerne komme med en opfordring til at slå kold vand i blodet. Når Bekendtgørelsen bliver vedtaget, er jeg overbevist om, at der blive en pæn mediedækning af fremgangsmåde for at autorisere sig selv, siger Hans Thostrup.

Det, man kan gøre nu, er at tjekke sit opfølgningskursus og sikre sig, at det ikke er for gammelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Eller er det en god idé at få det opdateret inden Bekendtgørelsen træder i kraft. Når man ikke at få det opdateret, skal man nemlig søge om at komme i databasen og fremvise diverse papirer på bestået sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, forklarer Hans Thostrup.