Er du til store maskiner, og vil du opleve den største scene af dem alle, så kan du tage med vores søstersite, Maskinteknik, til entreprenørmaskinmessen Bauma til april.

Bauma 2019 vil blive større end nogensinde. Mere end 3500 udstillere er allerede klar - på det største udstillingsområde nogensinde til gigantmessen i München.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der bliver derfor masser at se, prøve og opleve, når messen foregår fra 8.-14. april. Vores søstersite Maskinteknik har også denne gang arrangeret en rejse til Bauma.

Maskinteknik forventer at sende fire busser afsted til messen, og indtil videre er der købt billetter til at fylde den ene af busserne.

Tilmeldingen slutter 15. december, men da det er først til mølle, kan der være booket op inden da.

Vi tager afsted torsdag 11. april meget tidligt om morgenen med opsamling forskellige strategiske steder. Transporten kommer til at foregå i busser med komfortable stole og god benplads. Der vil være afrejse både fra Sjælland, Fyn og Jylland, så vi er geografisk godt dækket ind.

Hjemrejsen finder sted lørdag 13. april sidst på eftermiddagen, og så er vi hjemme igen i løbet af søndag morgen/formiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen for det samlede arrangement er 3975 kroner, hvilket inkluderer transport i bus, to hotelovernatninger i delt dobbeltværelse med bad/toilet, to gange aftensmad, to gange morgenmad, entre til messen begge dage, Maskinteknik t-shirt samt bidrag til rejsegarantifonden. Rejser man fra Sjælland, inkluderer prisen også færge tur/retur fra Rødby til Puttgarden. Ønsker man at bo i enkeltværelse, er der et tillæg på 900 kroner.

Rejsen kan bestilles her.