Over tre dage, tre forskellige steder i Danmark, havde Case IH inviteret til temadag om frøgræs. Temadagen var delt op med konsulenter, montørere, sælgere og naturligvis frøavlere, som kom og fik erfaringsudvekslet dagen igennem.

- Det viste sig, at blive en stor succes, og vi gentager helt sikkert konceptet næste år, fortæller Niels Petersen, produktchef hos Axial Flow-mejetærskere hos Case IH, som var idemand bag tema-dagene, hvor der var cirka 100 deltagere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De små skøre ideer

- Der kom rigtig mange erfaringsudvekslinger dagen igennem, som alle kunne bruge, fortæller Niels Petersen, og han bakkes op af Carsten Carøe Sørensen, indehaver af Case IH-forretningen Sørensen & Lynggaard i Viborg, som var én af værterne for en dag med frøgræs-tema.

- Det er på sådan en dag, at de små skøre ideer kommer frem. Ideer som ofte er guld værd, fortæller den jyske maskinhandler og hentyder blandt andet til spørgsmålet om at få afgrøden ud af mejetærskerens tank:

- Ét af emnerne var eksempelvis tømning af frøgræs fra mejetærskerens tank, hvor nogle bruger vibrator på tankens sider, mens vi har haft succes med at montere en frøsnegl i stedet for den traditionelle snegl til tømning.

- Ved at fjerne topdækslet og sætte en snegl i, hvor vindingerne sidder dobbelt så tæt, og dermed flytter den halve mængde, så sikre vi en langt lettere tømning af maskinen, da problemet ofte er, at der kommer for meget materiale ud til tømmesneglen, fortæller Niels Petersen.

- Et andet godt eksempel kunne eksempelvis være, at nogle oplever, at høsten af en bestemt afgrøde går langt lettere, hvis man reducerer omdrejningerne på rotoren, og ikke kører med fulde omdrejninger, som der måske står forskrevet, fortæller Carsten Carøe Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det hele handler bare om, at vi får os sat sammen, og snakker om sådanne ting. Nogle ting som man ikke selv har problemer med, kan være en udfordring for andre, mens man måske selv har en udfordring, som en kollega har løst på en smart måde.