Hos Agcos danske udviklingsafdeling af høstmaskiner i Randers har man i flere år eksperimenteret med en anden udformningen af mejetærskerens undervogn, end den vi kender til i dag.

- I 2011 begyndte vi projektet med en tre-akslet mejetærsker, for at undersøge påvirkningen af jorden, når vi kører med en anden type undervogn, end den vi kender med to aksler, fortæller Morten Leth Bilde, udviklingschef for Agcos udviklingsafdeling i Randers.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udviklingsafdelingen har til huse i de bygninger, der tidligere husede Dronningborg-fabrikken, men hvor der den dag i dag fortsat udvikles mejetærskere, selvom Agco-mejetærskerne nu bygges i Italien.

Flere forsøg

Udviklingschefen fortæller, at der er flere parametre at tage højde for, når man kigger på undervognen på en mejetærsker:

- Marktryk og jordbundskader ligger naturligvis højest på listen, men bæreevnen har også stor betydning, ligesom mange lande i Europa har problemer med landbrugsmaskinernes bredde, og det derfor også vægtes højt, fortæller han og påpeger, at trækkraften på en mejetærsker har mindst betydning:

- Vi skal faktisk ikke trække noget med en mejetærsker, så trækkraften har derfor mest betydning ved kørsel op ad bakker.

Testteamet i Randers udførte først laboratorie-forsøg forud for produktionen af den egentlige prototype. Forsøgene blev lavet i samarbejde med universitet i Dresden, som har specialiseret sig i landbrugsmaskiner igennem mange år, og har forsket en del i dæk og marktryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi udførte forsøg med forskellige dæktyper, belastninger og dimensioner såvel som forskellige bæltetyper fra Agcos egen produktion og konkurrenterne, fortæller Morten Leth Bilde.

Efter de statiske forsøg, blev opbygningen med en tandem-aksel på en Massey Ferguson Centora 7280 AL-mejetærsker fremstillet i Randers, og man kørte i marken.

- I marken udførte vi forsøg med trækkraft, marktryk samt rullemodstand, som er et udtryk for effektforbrug, og vi gentog forsøgene på tre forskellige mejetærskere med tre forskellige undervogne:

Tandem-aksel i front, bælter i front og en 900 millimeter bred dækmontering i fronten.

Dæk fordeler trykket

De praktiske forsøg i marken blev holdt op mod de teoretiske forsøg fra laboratoriet, og man kom frem til flere interessante resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fordelene ved dæk er, at de har meget lettere ved at fordele trykbelastningerne i hele trædefladen, frem for bælter. Selvom trædefalden er mindre på dækmontering end bæltemonteringen, så er trykfordelingen langt bedre, forklarer Morten Leth Bilde, og henviser desuden til over dobbelt så stor trædeflade på tandem-akslen sammenlignet med enkelt hjulmontering.

Test-maskinen blev udstyret med 710/50 R26.5 dæk, som har en 60 procent mindre trædeflade sammenlignet med de traditionelle 900 millimeter brede dæk.

- Når der sættes to 710-dæk på en tandem-aksel bliver trædefalden mere end dobbelt så stor sammenlignet med 900 millimeter dæk. Omvendt når trædefladen på tandem-akslen kun 70 procent af det areal, som bælterne træder på.

Antallets betydning

Hvad betyder det, at trædefladen er større på bælter, men at tandem-akslen bedre fordeler vægten i trædefladen?

Svaret findes i de nedre jordlag, som begynder fra 50 centimeter og længere ned i dybden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man kigger på de nedre jordlag, vil man se større følgeskader af bælter kontra dæk. Dette skyldes akselbelastningen. Når vi ser på trykskader i så dybde jordlag, så har antallet af aksler noget at sige, fortæller udviklingschefen:

- Trykskader i de øverste jordlag skyldes trædefladen, men kraften fra bælternes ruller vil alle mødes i ét punkt længere nede i jorden, og derved lave en større enkelt trykskade, end tandem-akslen, som har to aksler, og derved fordeler trykket i to punkter.

Morten Leth Bilde fortæller dog, at omvendt vil bæreevnen være bedre på bælterne, da trædefladen er størst, og mejetærskeren på bælter, vil derfor kunne holde sig bedst oppe i fedtet fører.

- Derfor har tandem-akslen sin største berettigelse ved tørre marker, frem for våde fedtet marker.

Lavere brændstofforbrug

Under markforsøgene opdagede man desuden, at energiforbruget til at køre med tandem-akslen er markant bedre end bælter og enkelthjulmontering:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tandem-akslen havde 50 procent mindre rullemodstand sammenlignet med enkelthjulmonteringen, og en endnu mindre rullemodstand sammenlignet med bælteundervognen.

Ifølge Agcos beregninger betyder det, at det blot koster en tredjedel at trække tandemakslen sammenlignet med bælter og lidt under halvdelen at trække tandemakslen sammenlignet med den traditionelle enkelthjulmontering.

I vådt føre med 20 procent hjulslip kunne man konstatere, at mejetærskeren med enkelthjulmontering opnåede 61 procent af trækkraften sammenlignet med bæltemaskinen, mens tandem-akslen opnåede 78 procent af bæltemaskinens præsentation.

Morten Leth Bilde fortæller, at man igennem forsøgene har vist, at man kan løse de samme udfordringer med en tandem-akslen, som en bælteundervogn kan klare, men med et lavere energiforbrug og lavere totalomkostninger. Dog vil bælteundervognen altid klare sig bedst på fedtede marker, hvor det blot handler om at få kornet i hus, uden bekymringer om strukturskade i de dybere jordlag.

- Jeg tror derfor, at vi kommer til at se denne løsning, som ikke ligger så langt ude i fremtiden, fortæller Morten Leth Bilde uden at sætte en tidshorisont på tandem-akslen på mejetærskere.