Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Radikale vil stoppe dyrkning på hver tredje mark

Af SSV - 14. sep. 2018 KL. 15:00

I 2050 skal Danmark have færre marker og mere natur, mener De Radikale.

Om 30 år skal der ikke længere dyrkes afgrøder på en tredjedel af alle nuværende danske marker. Nogle af markerne skal i stedet have græssende dyr, andre skal opkøbes af staten og omdannes til skov og vild natur. Sådan lyder et af i alt 132 forslag i De Radikales valgplan, "Tør vi, kan vi - FREMAD", som partiet præsenterer i forbindelse med sit landsmøde i weekenden.

Det skriver DR Nyheder.

De sidste to tredjedele af markerne skal udvikles til senest i 2050 at være et 'giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug', fortæller den radikale leder, Morten Østergaard:

- Det er en bunden opgave at reducere landbrugets udledning af CO2. Vores bud er, at vi tager den tredjedel af det nuværende landbrugsareal, som ligger på de mest sårbare og udpinte jorde, ud af dyrkningen. Så kan vi bruge vores kræfter på at sørge for, at de sidste to tredjedele bliver giftfrie og nedbringer CO2-udledningen, siger han til DR.

Partiet har endnu ikke lagt sig fast på, hvor mange marker staten skal købe, hvor mange skattekroner der skal sættes af til det - eller hvor pengene skal komme fra. Men Morten Østergaard erkender, at det ikke bliver billigt:

- Det koster selvfølgelig nogle penge, og der siger vi, at den landbrugsstøtte, som vi i dag bruger på at understøtte produktionen nogle steder, hvor det ikke kan lade sig gøre, den er bedre brugt på at nedbringe vores CO2-udledning, siger han til DR.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame