PFAS skal kortlægges fra jord til bord

Et nyt projekt skal kortlægge omfanget af PFAS i restprodukter, som anvendes som organisk gødning i landbruget. Et andet projekt skal screene vores fødevarer og foder fra PFAS.

De to projekter er en del af i alt otte projekter, som til sammen skal lukke huller i den viden, som vi har om PFAS. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Projekterne er udvalgt af videnstaskforcen for PFAS, som er nedsat i 2023, og skal arbejde til og med 2024. Formålet med videnstaskforcen er at sikre et overblik over viden om forekomst, risici og spredning af PFAS i miljøet i Danmark og internationalt.

De øvrige projekter handler om, hvordan mennesker kommer i kontakt med PFAS, videreudvikling af PFAS-analysemetoder til overvågningsformål, et projekt om udvikling af en model for PFAS-transport ved forurenede grunde og et projekt om diffus forurening og baggrundsniveauer fra gammel PFAS-forurening.

PFAS i slam

Flere steder i landbruget bruges slam fra rensningsanlæg som organisk gødning. Det er ganske lovligt, men der eksisterer ingen systematisk dansk overvågning eller landsdækkende undersøgelser af PFAS-koncentrationer i landbrugsjorder, som har modtaget normale mængder slam i en årrække, vurderer taskforcen.

Det skal der rettes op på, og derfor skal der over otte måneder indsamles viden og målinger på området. Projektet "samle overblik over viden om PFAS i genanvendte restprodukter til anvendelse som organisk gødning i landbruget."

I organisk gødning vil PFAS ifølge videnstaskforcen kunne komme forekomme i:

Derfor vil projektet analysere udvalgte organiske gødningstyper, samt samle eksisterende viden om PFAS i organisk gødning.

Se også:

PFAS-slam hober sig op

PFAS i fødevarer

Fødevarer er udpeget som den største kilde til den generelle befolknings udsættelse for PFAS, og der findes indimellem høje niveauer af PFAS i specifikke fødevarer.

Dog mangler der stadig essentiel viden om, hvilke fødevaregrupper, der bidrager mest til PFAS-eksponeringen. Derfor skal et af de otte projekter udvikle en strategi og en systematisk tilgang for overvågning af eksponering for PFAS fra fødevarer.

Det skyldes at PFAS både kan optages i planter og dyr, og der er set flere eksempler på, at fødevarer fra PFAS-hotspots indeholder niveauer, der overstiger det acceptable, skriver taskforcen.

Det betyder konkret, at der skal testes en hel del forskellige frugter fra forskellige områder, ligesom der ikke eksisterer detaljeret viden om PFAS-niveauer i forskellige udskæringer og organer fra husdyr og vildt og der er tvivl om fordeling og indhold i fisk.

Desuden findes PFAS i havmiljøet, og dermed i fiskemel som vi tidligere har set.

Se også:

Økologiske æg har ikke længere forhøjet PFAS-niveau