Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Pakker jorden fra frontliften

Af Morten Damsgaard - 8. feb. 2017 KL. 09:07

  • ww232731_1
  • ww232731_2
  • ww232731_3
  • ww232731_4
  • ww232731_5
  • ww232731_6
  • ww232731_7
  • ww232731_8
  • ww232731_9

Sønder Suldrup Maskinstation har i syv år pakket pløjejorden fra frontliften - og de går aldrig tilbage til en integreret plovpakker igen.

Til trods for en seks furet liftplov, og en 2.200 kg tung pakker i frontliften, så løber en Case IH Puma 225 CVX fint af sted med plovsættet, og det samme gør sig gældende for en John Deere 7250R.

De to traktorer pløjer hver cirka 1.200 hektar om året hos Sønder Suldrup Maskinstation. Næsten alle hektar er sandjord, som kræver en god pakning med det samme, for at holde på fugten, og her mener maskinstationen, at de har fundet den optimale løsning med Kivkagros Kvik-pak.

- Vi købte den første pakker for syv år siden, og har været utrolig godt tilfredse med den, fortæller Hans Sønderup, indehaver af Sønderup-Suldrup Maskinstation, nord for Aars i Himmerland, som til sæson 2017 investerer i to nye pakkere, for at afløse de nu syv år gamle pakkere.

For besværlig

Ploven er i mange år blevet leveret fra Kverneland, og Hans Sønderup startede med en integreret pakker på Kverneland-ploven.

- Den integreret pakker er jo let at have med rundt, da den blot drejes ind over ploven under transport, men den pakker ikke noget særlig i marken, påpeger den nordjyske maskinstationsejer, som derfor kørte med slæbepakker efter ploven.

- Men da vi har frontvægte på traktoren, og derfor ikke kan benytte frontliften til at tage pakkeren med, så skal der enten en anden traktor eller måske en gummiged af sted, hver gang ploven skal skifte mark, og det er simpelthen for besværlig, fortæller han.

Hans Sønderup fremhæver dog, at den bedste pakning kommer efter en slæbepakker på grund af vægten.

Sparer frontvægten

For syv år siden fik maskinstationen i Himmerland dog demonstreret den på daværende tidspunkt helt nye Kvik-pak fra KvivkAgro.

- Jeg købte pakkeren, og året efter købte jeg pakker nummer to, da det lige præcis var hvad vi søgte. Pakkemæssigt pakker den cirka 80 procent af en slæbepakker, men nu kan traktoren pludselig selv flytte pakkeren, når der skal skiftes mark, og det er en stor fordel.

Kvik-pak sidder i frontliften og består af en ramme med teleskoparme, som forskyder selve pakkeren fra side til side med wire-træk. Pakkerdelen består af en ramme med to pakkerenheder, bestående af enten rørpakkervalser eller støbejernsringe.

Forskydningen sker under kørsel, og dermed kører pakkerdelen på jorden mens den forskydes. Det betyder blandt andet, at traktoren ikke belastes unødigt, da frontliften kun skal løftes, for at hæve pakkeren fra jorden, når der vendes på forageret.

- Med denne løsning sparer vi også frontvægte på traktoren, og slår derved to fluer med ét smæk, fremhæver Hans Sønderup.

Lavt vedligehold

Der fremstilles i alt tre forskellige modeller af Kvik-Pak, hvor Sønder-Suldrup Maskinstation kører med den største model i serien, som er 3,1 meter bred, og dermed passer til en seks furet plov på 20 tommer, eller en syv furet plov på 16 tommer.

- Det er begrænset hvad vi har haft af vedligehold på pakkeren, og det begrænser sig til det sædvanlige slid, som lejer, og pakkeringe, hvis de rammer en stor sten. Wiren, som trækker pakkerdelen fra side til side, kan også springe, men vi har altid en ekstra wire med, og en syv meter wire koster ikke meget, og så tager det ikke mange minutter at skifte den i marken, fortæller maskinstationsejeren, og bemærker, at vedligeholdesomkostningerne har været utrolig lave på pakkerne de sidste syv år.

En vanesag

Hans Sønderup fortæller, at man uden problemer kan kører på med såmaskinen direkte efter pakkeren, og få et godt såarbejdet udført.

- Vi er dog begyndt at harve mere og mere, ved især etableringen af slætgræsmarker, som får nogle gange med harven i specielt forager og lignende, for at lave det så jævn som overhovedet muligt. Men i princippet er der intet i vejen for at så direkte efter plov og pakker har kørt, uden at skal starte harven op.

Han fortæller også, at kørsel med pakkeren er en tilvænning:

- Det kræver naturligvis, at man vænner sig til at køre med pakkeren, men jeg kan mærke, at det kommer hurtigt på de chauffører, som kører med plovene.

Og det er ikke kun to mænd der fast kører med ploven, for maskinstationen kører nemlig i døgndrift med plovene om foråret, hvor der pløjes 800 hektar.

- Når først man har kørt lidt med systemet, så vænner man sig lynhurtigt til at have pakkeren med, fortæller Mikael Kristensen, fast chauffør på John Deere 7250R med seks furet Kverneland EG 100 og den 2,3 meter Kvik-Pak i frontliften.

Indtil sæson 2016 har Mikael Kristiensen kørt med en Puma med sættet, og til trods for at John Deere'en vejer lidt mere, så var det ikke nogen udfordring at køre med plov-sættet og en Puma.

- Pakkeren trækker ikke i traktoren, da pakkerdelen er frit bevægeligt, og derfor skal jeg ikke sidde og tvangsstyrer traktoren, når jeg kører i furen, fortæller han fra førersædet i John Deere-traktoren.

- Fordelen ved pakkeren er, at jeg let kan skyde den ind foran traktoren og løfte den, hvis det bliver blødt, for hvis først traktoren sidder fast med pakkeren i arbejdsstilling, så skal traktoren rykkes tilbage, for at komme fri, da pakkerdelen skal kører på jorden, for at køre ind foran traktoren og blive løftet af frontliften.

Mod 15.000 timer

Den anden plov betjenes af en Case IH Puma 225 CVX, som maskinstationen fik leveret seks af i 2009.

- Det er nogle utrolige stabile traktorer, og selvom nogle af dem er ved at blive byttet ud igen, så er det stadig en Puma 225 CVX, som kører med det andet plovsæt, fortæller Hans Sønderup, som også kan berette, at traktoren nu har rundet de 11.000 timer og stadig slider i det hver dag.

- De primære opgaver er pløjning og presning med bigballepresser, så man kan ikke ligefrem sige, at vi skåner den, fortæller Hans Sønderup, som fortæller, at Puma'en sigter mod 15.000 timer.

- Faktisk er det min papsøn, Morten Kjærgaard, som holder traktoren godt i live, han er landbrugsmaskinmekaniker og har et hjerte der banker for den røde Puma, og han er overbevist om, at den kan klarer de 15.000 timer, så det satser vi på, fortæller Hans Sønderup.

Han fremhæver desuden, at de Puma 225, som maskinstationen har haft, ikke har været åbnet i hverken motor eller transmission.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame