Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Muligt ulveangreb ved Gludsted

Af MAN - 10. jul. 2019 KL. 13:08

Husdyrholdere ved Gludsted Plantage i Midtjylland har den seneste uge mistet 17 dyr ved rovdyrangreb.

Angrebene på naturplejefårerne er sket over flere omgange. Udfra billedet at dømme er der tale om angreb på får, der dræbes med bid i halsen, hvorefter rovdyret er gået ind i bugen.

- Det ligner typisk ulveangreb, men der kan også være tale om guldsjakal. Gludsted Plantage er kendt som ulveland, og der har også for nyligt været observationer af ulv i området. Uofficielt regnes Gludsted Plantage som et af de steder, hvor der formentligt tidligere har været ynglende ulv, fortæller Erik Poulsen, der er redaktør af facebooksiden: Her er ulven i Danmark.

Erik Poulsen opfordrer husdyrholdere i området til at holde ekstra øje med græssende dyr samt at anmelde fund af døde eller skambidte husdyr til Naturstyrelsens vildtkonsulenter.

- Er der tale om ynglende ulve eller blot en ulv, der har slået sig fast ned i området, må vi desværre forudse flere angreb. Det samme gælder, hvis det er det noget mindre rovdyr, guldsjakalen, som har vist sig at være en mindst lige så stor trussel mod naturplejefår som ulven, siger Erik Poulsen.

Ulven er i forvejen mistænkt for at stå bag angreb på farmhjorte i samme område i begyndelsen af juni.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame