Miljøminister Kristen Brosbøl (S) afviser over for Per Clausen fra Enhedslisten, at nye afstandskrav for minkfarme i forhold til bebyggelse kan føre til, at kravet til afstand til naboerne reduceres. Tvært i mod betyder kravene en skærpelse af reglerne.

Ifølge de gamle regler skulle afstandskravet for minkfarme måles fra kanten af nærmeste minkhal, mens de geneafstande, der beregnes ifølge de nye regler, skal vurderes i forhold til afstanden fra midten af minkhallerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder ikke, at den krævede afstand til naboer reduceres, idet minkfarmene både skal overholde de ?gamle? krav og kravene som følge af de geneafstande, der beregnes. De nye afstandskrav virker derfor entydigt skærpende. Skærpelserne har primært betydning i forhold til samlet bebyggelse, byzoner og sommerhusområder, oplyser miljøministeren.

Lige for alle

Hun understreger videre, at i forhold til kommunernes mulighed for at afvise en tilladelse eller godkendelse af en minkfarm, gælder det, at ?loven skal være lige for alle".

Hun forklarer, at loven ikke alene beskytter naboerne, men også virksomheder ved at sikre, at det er muligt at drive virksomhed, hvis man ellers overholder loven:

- Kommuner kan som udgangspunkt derfor ikke bare sige nej til minkfarme, hvis de er inden for lovens rammer. Dog kan der være særlige omstændigheder i nogle minksager, hvor kommunerne kan udøve konkrete skøn, forklarer Kirsten Brosbøl.

Flueproblem

Miljøministeriet har i øvrigt igangsat undersøgelser med henblik på at identificere, hvordan og hvornår problemerne med lugt og fluer opstår. Resultaterne heraf forventes at foreligge medio 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Undersøgelserne af lugt og fluer skal bruges til at opdatere reglerne for mink. På baggrund heraf vil jeg vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige. Det kunne for eksempel være nye krav i forhold til renholdelse og gyllehåndtering på minkfarme samt nye muligheder for kommunerne i forbindelse med tilsyn i forhold til at stille krav til minkfarme om at håndtere fluer, slutter ministeren.