Det er en stor udfordring for maskinstationer og landbrugsvirksomheder at finde uddannet personale. At køre som traktorfører er ikke bare at sætte sig ind i maskinen og køre ud i marken.

Det moderne landbrug stiller stadig større krav til den kvalificerede jordbrugsmaskinfører. Det kræver uddannelse. Er personalet ikke uddannet, koster det i sidste ende virksomhederne penge på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinstationer og landbrugsvirksomheder søger med lys og lygte efter kvalificerede og uddannede maskinførere. Men hvorfor er der så hårdt brug for uddannet personale?

Kender arbejdsgangene

Maskinstationer og landbrugsvirksomheder har travlt i øjeblikket. Meget travlt. De har brug for medarbejdere.

Desværre har virksomhederne ikke så meget tid til at sætte nye medarbejdere ind i de mange opgaver.

En uddannet jordbrugsmaskinfører kan hurtigt sætte sig ind i nye arbejdsopgaver. Han kender arbejdsgangene på en maskinstation eller i en landbrugsvirksomhed, og han har teorien på rygraden.

Det er den uddannede jordbrugsmaskinfører, der får lov til at håndtere og køre de nyeste maskiner og som er kvalificeret til at betjene det teknologiske udstyr. Og virksomhederne tøver ikke med at give dem ansvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herluf Pilegaard-Sørensen, godsforvalter på Gyldenholm Gods Syd for Slagelse, er én af de mange arbejdsgivere, der efterspørger mere uddannet arbejdskraft inden for maskinførerbranchen.

- Landbrugets dyre og avancerede grej og maskiner kræver, at der er kvalificerede medarbejdere til at betjene det. Vi arbejder ofte under tidsmæssigt pres, og fejltagelser kan koste dyrt, siger han.

Klædes på til virkeligheden

For maskinstationen Egekærslund A/S i Odense er det afgørende, at de ansatte har en relevant, alsidig og ajourført uddannelse. Det kræver samarbejde med de skoler, der udbyder uddannelser og efteruddannelse inden for maskinførerfaget.

Kurt Lundsgaard Andersen, ejer af Egekærslund A/S, mener, at det er særdeles vigtigt, at skolerne blandt andet er omhyggelige med planlægningen af det praktiske arbejde i marken. Af og til foregår det lidt for tilfældigt med et ringe udbytte til følge for både elever og virksomheder.

- Det er afgørende, at eleverne – vores fremtidige medarbejdere – får lært, hvor vigtigt det er, at udføre arbejdet ordentligt. De skal klædes på til den virkelige verdens arbejde, hvor erhvervet tæller i kroner og øre, siger Kurt Lundsgaard Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han råder i øvrigt skolerne til at vise et realistisk billede af arbejdet i landbruget i forbindelse med deres markedsføring af uddannelser inden for maskinførerfaget.

Ved hvad det handler om

Claus Møller Christensen driver på 26. år CMC maskinstation ved Svinninge og har i dag 25 ansatte.

Han foretrækker tillige med mange andre maskinstationsejere at ansætte medarbejdere med en uddannelse i baglommen.

- Vi mangler i den grad kvalificerede traktorførere hos CMC maskinstation, siger han.

- Jeg ved, at hele branchen er interesseret i folk med kendskab til området – enten uddannede eller efteruddannede. For de ved, hvad det handler om, fastslår Claus Møller Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Øget indsats

På Landbrugsskolen & Gartnerskolen ved Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse i Slagelse er man opmærksom på det store behov for faglært personale hos maskinstationer og landbrugsvirksomheder. Landbrugsskolen & Gartnerskolen tilbyder som den eneste skole øst for Lillebælt jordbrugsmaskinføreruddannelsen og efteruddannelse til maskinførere.

- Virksomhederne har brug for medarbejdere, der har stor teknisk viden og indsigt, er ansvarsbevidste, kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde og har mod på at prøve kræfter med nye opgaver. Det kræver uddannelse, siger Preben Clausen, som er erhvervsvejleder på Landbrugsskolen & Gartnerskolen.

- Derfor har vi øget indsatsen for at opsøge nye elever og uddanne flere maskinførere til branchen, siger han.

- Vi skræddersyr uddannelsen, så den passer til den enkelte elev eller kursist kombineret med virksomhedernes behov, siger Preben Clausen. Uddannelsen kan udformes efter behov – lige fra endageskurser til en hel jordbrugsmaskinføreruddannelse.

Skolen optager nye elever fire gange om året. 40 elever er netop gået i gang med deres uddannelse, og midt i oktober vender 20 elever tilbage fra praktik for at tage deres sidste skoleophold, før de afslutter uddannelsen som jordbrugsmaskinfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jordbrugsmaskinføreruddannelsen

Eksempler på arbejdsopgaver kan være:

* Kørsel og arbejde med jordbehandlings- og høstmaskiner.

* Reparation og vedligeholdelse af maskinparker.

* Reparation og vedligeholdelse af bygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Kørsel med truck/teleskoplæsser.

* Nivellering, afsætning og projektering.

* Gravearbejde og kloakering.

* Svejsning.

* Plasmaskæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Kundebetjening.

Uddannelsen til jordbrugsmaskinfører varer normalt tre år og otte måneder. Den veksler mellem skole og praktik. Uddannelsen kan starte på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed.

Efteruddannelse til faglærte eller ufaglærte maskinførere

På Landbrugsskolen & Gartnerskolen kan du lære eller blive endnu bedre til:

* At arbejde med jordbehandlings- og høstmaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* At reparere og vedligeholde maskinparken.

* At arbejde med gødning og gødningsteknik.

* At plasma-skære, svejse og konstruere (§ 26 bevis).

* At køre med trucks og teleskoplæssere (truckcertifikat).

* At nivellere, afsætte og projektere

* At grave og kloakere.

* At udvikle fleksibilitet og ansvarsbevidsthed.

* At arbejde i stressede situationer.

* At betjene kunder.