Lystfiskere fra Lystfiskerforeningen for Liver Å er gået i gang med at plante vandranunkler i Skrævad Bæk.

Det skriver Tv2Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vandranunkler skaber rigtig fine skjul for insekter og fisk i vandløbet, siger næstformand Emil D. Fulgsang fra foreningen til tv-stationen.

Udplantningen af vandranunkler i Skræved Bæk er et samarbejde mellem lystfiskere, kommune, lodsejer og Landbo Nord. Formålet er at skabe gemmesteder for de store fisk, der går op i bækken fra Liver Å for at gyde.

Når ynglen er udklækket, svømmer de tilbage til Liver Å og er hermed med til at øge fiskebestanden i åen.

Lars Peter Boel, der ejer bækken, er glad for, at lystfiskerne planter åen til med vandplanter.

- Det, de er i gang med nu, vil jeg jo se som et godt initiativ til at være med til at skabe et godt miljø i vores vandløb, siger Lars Peter Boel, landmand og kredsbestyrelsesmedlem LandboNord til tv-stationen.