Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Invasive arter: Superukrudt

Af Jens Jessen - 14. feb. 2018 KL. 08:05

  • ww279397_1
  • ww279397_2
  • ww279397_3
  • ww279397_4

Bekæmpelsen af invasive plantearter kan være en langstrakt affære. Opskriften på succes er vedholdenhed, overblik og strategi.

Hans Wernberg, der er direktør for firmaet Care4nature, har bekæmpelse af invasive arter helt tæt inde på livet, da det er et af firmaets kerneområder. Her handler det om bekæmpelse af plantearter som kæmpe bjørneklo, japansk pileurt og kæmpe pileurt, glansbladet hæg, rynket rose, gyvel og lupin. Selv definerer han de invasive arter som en slags superukrudt, som ikke længere holdes nede af de skadedyr og svampe, som de havde der, hvor de oprindeligt kom fra. Og i kraft af de ikke har nogen ydre fjender, får planterne derfor yderst gunstige vækstbetingelser i nye omgivelser.

Ingen let sag

I forbindelse med DM&E Vidensdagene i januar holdt Hans Wernberg et oplæg for skoventreprenører om planternes formering, og om de mange forskellige måder, som de invasive arter skal bekæmpes på. Han lagde da heller ikke skjul på, at det var nogen problemfri sag. Heller ikke, at det i nogle tilfælde kan tage adskillige år, før en art var helt væk fra det område, hvor den er blevet bekæmpet.

citat startcitat start

- Indsatsen var indtil for nogle år siden spredt og lokal, med det har ændret sig radikalt,

Direktør Hans Wernberg

citat slutcitat slut

Skovpestplanten

Glansbladet Hæg er indført, og er i stor udstrækning blevet brugt både som læhegn og som ammetræ i plantager i det vestlige Jylland. Herfra har den bredt sig uhensigtsmæssigt til skovarealer og lysninger og udgør i dag et problem mange steder.

- Bekæmpelsen af glansbladet hæg er ikke god, når det handler om slåning, for den skyder fra stødene. Men man kan med fordel fræse planten, da det ofte vil få planten til at dø på grund af udtørring. Men den er sejlivet, så derfor skal slåningen eller fræsningen foregå i tørkeperioder hen over vækstsæsonen. Her er det vigtigt, at både de afsavede grene og stammerne fjernes, for også de har let ved at spire og slå rod, hvis de efterlades på jorden, understreger Hans Wernberg.

Tages alvorligt nu

- Arten kæmpe bjørneklo har i mange år været én af de invasive arter, man har bekæmpet. Indsatsen var indtil for nogle år siden dog kun spredt og lokal, med det har ændret sig radikalt i de senere år. Mange kommuner har nu fået en indsatsplan, og dermed også en forpligtigelse til at bekæmpe den. I 2010 havde 45 kommuner en indsatsplan. Det tal var i 2017 vokset til 74 kommuner, som hver har en indsatsplan for bjørneklo og dermed pligt til at bekæmpe den, siger Hans Wernberg.

Vedholdenhed

Hans Wernberg forklarer, at rødderne på kæmpe bjørneklo er meget store i forhold til planternes meget lille bladoverflade, og derfor er sprøjtning ikke god. Tit går planten kun i dvale, for så at skyde igen næste år. Slås den, panikblomstrer den og sender veritable kaskader af frø ud. Ifølge Hans Wernberg skal man først få styr på, hvor planterne er, og derfra lave en bekæmpelsesstrategi for at få overtaget.

Den kan bestå i en kombination af rodstikning, skærmkapning, slåning, afbrænding og endelig har afdækning med sort plast vist sig at være meget effektiv.

- Vores erfaring er, at afdækning opfulgt af skærmkapning, rodstikning og kontrol er den mest effektive måde at bekæmpe kæmpe bjørneklo på, selvom man skal regne med tre til fire år at komme den helt til livs, understreger Hans Wernberg.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame