Dyrevelfærd. På Søgaard Andelsbrug ved Sønder Felding kommer kalvene fra gårdens besætning af økologiske malkekøer på græs fra de er helt små. Som alle økologiske dyr skal de være på græs i sommerhalvåret. Det kan ofte være en udfordring at få kalvene godt i gang på græs, men på Søgaard Andelsbrug anvender man såkaldt 'holistisk afgræsning'. Det vil blandt andet siger, at kalvene får et nyt, frisk stykke græs hver dag.

- Parasitter, som eksempelvis lungeorm, der lever i enge og græsmarker er afhængige af, at der er græssende dyr hele tiden. Hvis kalvene kun er der én dag om måneden, bryder det parasitternes livscyklus og derved sænkes smittepresset, og kalvene trives bedre, forklarer Iben Christiansen, projektleder og kvægkonsulent i Økologisk Landsforening, om baggrunden for projektet 'Afgræsning med kalve i økologiske malkekvægsbesætninger', som Søgaard Andelsbrug sammen med tre andre, økologiske gårde i det midt- og vestjyske deltager i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tirsdag den 6. juni kan man møde kalvene på Søgaard Andelsbrug, når der er markvandring på gården i Sønder Felding. Her kan man også høre mere om principperne i holistisk afgræsning og høre en dyrlægefaglig vurdering af effekten på kalvenes trivsel.