KOMMENTAR: Flere af Folkemødets mange debatter handlede om rent drikkevand, og den underliggende præmis var som regel, at det er landbrugets skyld, hvis vandkvaliteten ikke er i orden. Og det er landbruget, som skal gøre en masse for at sikre rent vand til vores børn og børnebørn. Landbruget skal afgive arealer. Landbruget må ikke sprøjte. Landbruget skal være økologisk. Man får nærmest det indtryk, at hvis bare landbruget vil indordne sig, så springer de hellige kilder til evig tid.

Således var udgangspunktet til dels også i en debat fredag, som organisationen DANVA stod bag. Det er den danske interesseorganisation for vand og spildevand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden foreningens direktør, Carl-Emil Larsen, deltog Landbrug & Fødevarers viceformand, Lars Hvidtfeldt, Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening og den socialdemokratiske miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Kritik af landbruget

Positionerne var da også ret klare. Danmarks Naturfredningsforening skød voldsomt på landbruget, mens DANVAS direktør og den socialdemokratiske ordfører var en smule mere nuancerede i deres tilgang.

Grundlæggende mente de dog, at der ikke er plads til konventionelt landbrug oven på vandindvindingsområder.

Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, indledte dog med at sige, at man skal passe på med at tildele bestemte grupper skylden for fortidens synder.

- Ingen er skyld i noget. Vandværkerne har også et medansvar, for mange vandværker har i tidens løb brugt et skvat pesticid for at få en pæn gårdsplads, sagde han og understregede, at vi skal se fremad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jordreformer og økologi

Danmarks Naturfredningsforening tøver dog ikke med at pege på landbruget som synder og et erhverv, der skal handle fr at redde grundvandet. DN mener, at der skal jordreformer til, og at landbruget skal drives økologisk.

- Svaret er helt enkelt. Vi skal bare lade være med at bruge udvaskelige pesticider i boringsnære oplande, hvor der er en sænkningskegle, som står og trækker vand ned. Vi skal lade være at gentage fortidens synder - og vi skal derfor ikke bruge pesticider, sagde Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver i DN.

Løgn om glyposat

Walter Brüsch er angiveligt en meget vidende mand, lod han tilhørerne forstå. Han har nemlig arbejdet med grundvand i 35 år.

På et tidspunkt i debatten forsøgte han at sætte trumf på sin modvilje mod det konventionelle landbrug:

- I har alle rester af glyphosat i jeres urin, fordi landbruget bruger det til at tvangsmodne korn, sagde han til tilhørerne i det tætpakkede telt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Hvidtfeldt brød ind og forsøgte, at fortælle, at det er forkert. Walter Brüsch stod dog fast, og så begyndte enkelte tilhørere, blandt andre Bæredygtigt Landbrugs næstformand Peter Rosendal at blande sig.

Og jeg må erkende, at jeg undtagelsesvist kom til at blande mig i stedet for bare at være en udenforstående tilhører og referent. Jeg råbte vist et par gange, at "det er løgn".

Walter Brüsch ville først - om end tøvende - erkende at han tog fejl, da direktøren for Danva og den socialdemokratiske miljøordfører i panelet også fastslog, at det var en forkert oplysning, han var kommet med, fordi landbruget længe frivilligt har undladt den praksis, som nu også er blevet forbudt.

Forskrækkelseskampagne

Peter Rosendal fulgte fra salen op med en anklage mod Walter Brüsch og Danmarks Naturfredningsforening mod naturfredningsforeningen for at føre en forskrækkelseskampagne.

Han påpegede også, at nogle af de midler med mærkelige navne, som man nu finder rester af, stort set ikke er brugt i det almindelige landbrug, men til dyrkning af specialafgrøder som jordbær og til imprægnering af træ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stoffer fra husholdninger

I panelet tog Lars Hvidtfeldt også fat på, hvad byernes spildevandsslam indeholder af medicinrester og hormonforstyrrende stoffer fra de danske husholdninger.

Han pegede på, at det er et område, som man endnu ikke ved så meget om i modsætning til pesticiderne.

Lars Hvidtfedt udtrykte stor tillid til den måde, Miljøstyrelsen arbejder med godkendelse af pesticider, fordi alle har lært af fortidens synder.

- Pesticider er noget af det, vi ved allermest om - og det gør landmænd også, sagde han.

En tilhører i salen førte denne pointe videre og påpegede, at det måske ikke er så meget værd kun at arbejde for pesticidfrit grundvand, hvis vandet så indeholder en mængde andre stoffer, som vi ikke undersøger for og ikke har meget kendskab til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvad med alle de stoffer, der kommer fra spildevandsslam med medicinrester, hormonmidler, koffein og meget andet. Det undersøger man ikke for. Vi kan måske få pesticidfrit vand, men hvad er det værd, hvis vandet indeholder alt muligt andet lort, sagde hun.

Ansvar hos supermarkeder

Lars Hvidtfeldt forsøgte også at bringe et andet perspektiv ind i debatten, da han sagde, at der ligger et meget stort ansvar hos supermarkedskædernes indkøbere, hvis forbrugerne skal kunne købe varer med et minimalt miljøaftryk, som danske landmænd er verdensmestre i at fremstille.

- Min erfaring fra min egen produktion er, at de danske supermarkeder er ligeglade med den slags. Men det er de udenlandske supermarkeder ikke. De danske indkøbere interesserer sig kun for prisen, sagde han.

Han kunne også henvise til en anden vanddebat, som Coop havde stået bag på Folkemødet. Her havde svineproducent Asger Krogsgaard fra Landbrug & Fødevarer fyldt en indkøbspose med fødevarer fra Brugsen.

Der var kød, frugt og grøntsager, som kom fra alverdens lande og med stor sandsynlighed har et større miljøaftryk end tilsvarende danske produkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer understregede på den måde, hvor meget hykleri og misinformation debatten indeholder.

Løgn i debatten er næsten det sværeste at dæmme op for. Mange almene medier med journalister uden fagkendskab løber gladeligt videre med løgnene, når de fremsættes af personer med en fin titel som eksempelvis seniorrådgiver.