Den sjællandske godsejer og tidligere forsvarsminister Bernt Johan Collet blev i Københavns Byret dømt til at betale for genetableringen af ikke mindre end 12 frede gravhøje, som er blevet pløjet ned på hans ejendom.

Nu vil han have landsretten til at se på rimeligheden i at han skal betale mere end 600.000 kroner i bøde, det skriver Sjællandske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byretten har dels idømt Bernt Johan Collet en bøde, samt dømt ham til at betale sagsomkostningerne. I alt løber det op i 624.968,80 kroner

Gravhøjene er ifølge Sjællandske Medier blevet nedpløjet for at gøre plads til produktion af juletræer. På Bernt Johan Collets gods Lundbygaard har der været dyrket juletræer de seneste 60 år, og ifølge godsets hjemmeside dyrkes der 1.100 hektar med juletræer, hvilket gør det til den største samlede juletræsenhed i Europa.