Fonterra skal være det førende mejeriselskab i verden med den højeste indtjening til andelshaverne. Målet er et afkast på 10 til 12 procent til andelshaverne.
Fonterra vil derfor i de kommende år investere mere end en milliard kroner i produktudvikling.
- Det er vores opfattelse, at der om 10 år vil der være tre milliarder flere købere globalt til højt forædlede mejeriprodukter, og til den tid har vi en ambition om at kunne forarbejde 30 milliarder liter mælk globalt.
Lukas Paravicini, koncernøkonomidirektør Fonterra
Selskabet mener, at der er et stort potentiale til at udvide mælkeproduktionen yderligere i New Zealand med minimum en procent årligt.
Det er blot nogle af de mange visioner, som økonomidirektør Lukas Paravicini fremsatte overfor Maskinbladet under en snak ved landbrugsjournalistkongressen i Hamilton i slutningen af 2015.
Mejeriselskabet Fonterra blev dannet i oktober 2001 ved en sammenlægning af New Zealands to største mejeriselskaber Kiwi og New Zealand Dairy Group og deres fælles salgsselskab New Zealand Dairy Board. Mejerigiganten er i dag New Zealands største selskab med en omsætning på over 70 milliarder danske kroner årligt, og det betyder, at mejeriselskabets omsætning udgør 44 procent af landets samlede eksportindtægter.
Fusion med problemer
- Det har været en stor opgave at få de tre selskaber til at fungere, og der har naturligvis været mange problemer i forbindelse med fusionen, og der har også været kritik fra nogle andelshavere, som mener, at det ny selskab er alt for bureaukratisk, og at der er gået for lang tid med at få udarbejdet ens standarder for alle producenterne med videre. Men vi har nu overstået de værste problemer med at få de forskellige kulturer blandt 22.000 medarbejdere til at fungere, siger Lukas Paravicini.
Han selv er relativ ny i jobbet, idet han kun har været et par år i koncernledelsen, efter at han i 2013 skiftede fra Nestlé til Fonterra.
Mange mælkeproducenter har nok haft store - måske for store forventninger til fusionen. De havde nok ventet en højere pris for deres mælk og en større efterbetaling, selvom mælke-producenterne godt er klar over, at de opererer i et frit marked, hvor mælkepriserne kan gå op og ned som en elevator. Og konkurrencen bliver større og større. Siden sammenlægningen i 2001 er der kommet fire-fem nye mejerioperatører på New Zealand. I starten havde Fonterra omkring 95 procent af alle mælkeproducenterne som leverandører, i dag er tallet kun 85 procent
Bortfald af kvoter
- Vi hilsner naturligvis bortfaldet af EU's mælkekvote velkommen, selvom det har bidraget til de faldende mælkepriser globalt, fortsætter Lukas Paravicini.
- Faldet i mælkepriserne skyldes ikke alene bortfald af EU's kvoter, men også laver vækst i Kina og den russiske boykot af landbrugsimport på grund af Ukraine-krisen.
- Men jeg er overbevist om, at mælkeprisen vil stige igen. Vores primære markeder er Sydøstasien, det vil sige Kina, som er langt det største marked, samt Australien og Japan. Desuden har vi øget salg i Sydamerika, hvor vi ejer et stort mejeri i Chile. Herfra har vi let adgang til markederne i det øvrige Sydamerika - ikke mindst Brasilien, hvor levestandarden stiger og dermed købepotientialet. I Chile har vi adgang til omkring 500 millioner liter mælk årligt, i Europa omkring 600-900 millioner liter, i Australien er tallet 1,5 milliarder liter mælk, mens vi har cirka 18 milliarder liter mælk til rådighed for produktionen her i New Zealand, siger han.
Det lyder af meget, men disse tal udgør kun cirka 3 procent af den totale mælkeproduktion globalt. Derfor betyder det Europæiske marked ikke det store for vores fremtidige udvikling, siger Lukas Paravicini videre.
Fonterrra har i dag samarbejdsaftaler om produktion af mejeriprodukter på licens i Europa, Sydafrika og Latinamerika, ligesom selskabet har invester et par milliarder kroner de senere år i mejerisektoren i Kina. Sidstnævnte investeringer har dog ført til kritik fra flere andelshavere, som ikke mener, at investeringerne i Kina er klog politik.
Verdensmarkedet vokser
- Det er vores opfattelse, at der om 10 år vil der være tre milliarder flere købere globalt til højt forædlede mejeriprodukter, og til den tid har vi en ambition om at kunne forarbejde 30 milliarder liter mælk globalt, sagde økonomidirektøren.
Kritikken af Fonterra - ikke alene fra mælkeproducenterne i New Zealand - men også fra mejeri-industriens ledere går på, at Fonterra har fundet den lette og forholdsvis billige løsning med produktion af tørmælkspulver i flere afskygninger. På den måde er selskabet gået glip af værdiforøgelse gennem videreforarbejdning af mælken til højt forædlede mejeriprodukter.
Til denne kritik, siger Lukas Paravicini, at en af grundene til Fonterras lidt langsomme produktudvikling kunne jo være, at i et frit marked, har der ikke været det store behov for produktudvikling og dermed at skabe værditilvækst i mejeriprodukterne.
- I Europa med kvoter og med handelsrestriktioner og toldbarrierer i en lang række lande, har mejeriselskaberne været tvunget til at produktudvikle og skabe værditilvækst for at kunne overleve, siger Lukas Paravicini.
Økonomidirektøren erkender, at Fonterra hidtil har investeret over 90 procent af de samlede investeringer i tørmælksproduktionen, men at det er nødvendigt at gå nye veje for at øge indtjeningen i selskabet. (Kun 18 procent af mælken bruges til produktion af forædlede mejeriprodukter).
Om økologisk mælk sagde direktøren, at denne mælk er vigtig for Fonterra, men han tror ikke på et kæmpemarked i fremtiden for økologisk mælk, og med den græsbaserede produktion, hvor de New Zealandske køer går ude hele året, er mælken sund og af høj kvalitet i forvejen.
Forskning og innovation
Der er ingen tvivl om, at Fonterra i fremtiden er tvunget til at bruge flere ressourcer på innovation og produktudvikling. Det mener forskningschef Jeremy Hill.
På Fonterras forskning og forsøgscenter i Palmerston Nord cirka 100 kilometer nord for landets hovedstad Wellington på Nordøen er 400 forskere i gang med omfattende forskning og forsøg med henblik på produktudvikling og dermed at skabe mere værditilvækst og dermed at tjene flere penge hjem til andelshaverne.
- Fokus i denne sammenhæng er, at vi ikke går på kompromis med fødevaresikkerhed og kvalitet, når vi skal udvide vores sortiment og vores markeder. Men der er et stort potentiale, og vi skal være i stand til at lavere et meget større sortiment af højt forædlede mejeriprodukter, end vi gør i dag, fastslår Jeremy Hill.
Hele kæden involveres
- Vi skal ud og markedsføre vore produkter i samarbejde med fødevarekæder, med restauranter, med bagerier og i det hele taget alle de steder, hvor ingredienser fra mælken benyttes i fødekæden, men også i industrien og medicinalindustrien, fordi her ligger et stort potentiale med værdiforøgelse af vores produkter. I fremtiden vil der globalt blive mere og mere behov for proteiner. Jeg er bange for, at om 10 til 15 år vil der mangle protein til at brødføde den stadig voksende befolkning. Derfor er vi optimistiske med hensyn til væksten i mælkeproduktionen - ikke alene i New Zealand, men globalt. Der vil blive brug for det, sagde koncernøkonomidirektør Lukas Paravicini.
Frihandel skal fortsætte
New Zealand er om noget land eksponent for frihandel på de globale markeder og derfor prioriterer landet sammen med Australien forhandlingerne i WTO meget højt og håber på at den fortsatte liberalisering med fjernelse af handelsbarriere som gradvist er sket de senere år, kan fortsætte. De nuværende handelsbarrrier, som visse lande blandt andre USA, Japan, Brasilien samt EU har, betyder ifølge Fonterra, at New Zealand mister indtægter årligt for cirka tre-fire milliarder danske kroner.
