Landbrugsprodukterne bliver dyrere, og EU vil blive mere afhængig af at importere landbrugsvarer fra udlandet.
Det sker, hvis EU vedtager nye pesticidregler i tråd med de forslag, som er på bordet lige nu, konkluderer en ny rapport fra European Centre for Agricultural, Regional and Environmental Policy, også kaldet EuroCare, der er et fødevareøkonomisk institut, der leverer analyse til både EU-institutionerne og landbrugsindustrien.
Rapporten baserer sig på forskellige scenarier for et muligt udfald byggende på henholdsvis EU-Kommissionen og EU-parlamentets ønsker for den reform af pesticidreglerne, der lige nu snegler sig igennem EU-systemet.
Færre pesticider
De tyske forskere forudser, at der selv med Kommissionens forslag vil ryge omkring 20 procent af alle tilgængelige midler, mens man ved Parlamentets model vil se mellem 80 og 85 procent af alle ukrudtsmidler og deslige forsvinde.
Samtidig vil udbyttet falde et sted mellem 26 og 62 procent for korn og fodermajs, mellem 22 og 53 procent for kartofler og mellem 25 og 77 procent for andre grøntsager.
Forskerne forudser, at manglen på midler i bedste fald vil få kornpriserne til at stige med 23 procent og i værste fald hele 74 procent, mens man vil se mellem 19 og 58 procents stigning på kartofler, og mellem 20 og 69 procent på hvede, alt efter hvor stramme regler man ender med.
Værst ser det ud med grøntsagerne, der kan risikere at fordobles i pris, hvis man fjerner de vigtigste midler.
Dækningsbidrag stiger
Men strammere regler på pesticid-området kan rent faktisk ende med at hjælpe på pengepungen hos landmanden, konkluderer de tyske forskere, fordi dækningsbidraget bliver højere i takt med de stigende priser.
? Men stigningen i landbrugsindkomsten sker på bekostning af forbrugeren og den forarbejdende industri, som bliver nødt til at bruge langt flere penge på landbrugsprodukter, skriver de i rapporten.
På sigt kan det have afgørende betydning for den måde, der bliver dyrket landbrug på i EU, fordi forskerne spår, at man i højere grad vil begynde at importere varer fra markeder uden for EU, så EU går fra at være netto-eksportør til importør af for eksempel hvede, ligesom det forudsiges, at man vil reducere antallet af slagtedyr, fordi det bliver for kostbart at fodre dem.
Dermed lægger undersøgelsen sig op ad to tidligere rapporter fra henholdsvis det italienske analyseinstitut Nomisma og det britiske ADAS, som er kommet frem til lignende resultater.
Forskerne understreger dog, at skræmmescenariet bygger på, at industrien ikke finder erstatninger for de midler, der vil blive forbudt, og at man ikke har nået at indregne de effekter, som det igangværende sundhedstjek på landbrugspolitikken kan have, for eksempel i form af en udfasning af mælkekvoterne.
Den 5. november skal EU-parlamentets miljøudvalg stemme om forslaget.
