Rødsvingel er dén af vores frøgræsafgrøder, som behøver længst tid om efteråret for at sætte frøbærende stængler til det kommende års frøhøst.
Overgangen fra vegetativ til reproduktiv vækst sker ved temperaturer < 9 ? C og korte dage, og netop i Danmark har vi ideelle forhold for frøavl af denne art på grund af vores lange og milde efterår.
Men dyrkningspraksis har også stor betydning for, hvor stort potentialet for et højt frøudbytte bliver. For første års marker gælder, at der skal være tilstrækkeligt med robuste planter jævnt fordelt på arealet, mens det for andet års og ældre marker gælder, at der gerne må være lidt luft mellem planterne. Rødsvingel-planten danner mange skud, og ved høje plantetætheder kan skuddene være så små, at selvom de måske danner en frøbærende stængel, så vil den være kort og kun i mindre grad bidrage til frøudbyttet. En tæt plantebestand i andet års og ældre marker har derfor en negativ effekt på udbyttepotentialet.
Dyrkningspraksis i rødsvingel er ændret en del gennem de seneste år. Flere og flere forsøger at undgå markafbrænding efter høst, og vækstregulering har føjet et nyt kapitel til dyrkningsstrategien - med betydelig positiv effekt på frøudbytterne.
Du kan læse meget mere vedrørende rødsvingel i efteråret, i det næste nummer af Agro, der udkommer den 14. august, her vil følgende punkter blive uddybet:
Efter høst behandling
Ændret dyrkningspraksis
Vækstregulering
Bladrige afgrøder har større risiko for lejesæd
Afsluttende efterårsbehandling
Afgræsning med får
Den ideelle frøafgrøde ved indgangen til vinteren
Men har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses på agrologisk.dk ved at klikke her:
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.
