Der er nogle få faktorer, som er uhyre vigtige, og så er der en række andre faktorer, som har indflydelse på, om udbyttet i vinterrapsmarken bliver tre eller seks ton per hektar. Så kontant lyder udmeldingen fra Dorthe Kappel fra Monsanto
- De faktorer, som betyder mest for udbyttet, er rapsens placering i sædskiftet, såtidspunktet og sortsvalget. Jordens dræning, såbedet, bekæmpelse af skadegørere, skulpestabilitet og en række andre faktorer har ligeledes betydning for udbyttet, sagde Dorthe Kappel i et inspirerende indlæg på DLG VækstForum.
Pas på spildrapsen
Trods høje priser på raps advarer Dorthe Kappel tilhørerne mod at gå på kompromis med sædskiftet.
- Et sundt sædskifte er alfa og omega for et højt udbytte i vinterrapsen. Tyske forsøg viser, at angreb af knoldbægersvamp stiger med 390 procent ved at gå fra raps hvert sjette år til raps hvert tredje år. Det samme gælder, når vi snakker angreb af kransskimmel. Her stiger angrebne med 243 procent, mens angreb af kålbrok stiger med 160 procent, fortæller hun.
- Sygdommene er meget tabsgivende, og engelske forsøg viser deslige, at der høstes cirka 500 kg raps mere pr hektar i et sædskifte med tre rapsfrie år, end ved ensidig avl af raps, uddyber Dorthe Kappel.
Det er ikke kun i selve rapsmarken, at sygdomme opformeres. Det sker også, når spildraps får lov til at spire og udvikle sig.
- Varme fremmer kålbrokken, og på cirka 20 dage kan det være etableret på nyfremspirede rapsplanter. For at bevare et sundt sædskifte er det derfor vigtigt, at spildplanter bekæmpes enten mekanisk eller med Roundup. Ud over spildraps er det vigtigt at bekæmpe hyrdetaske og gul sennep, der er værter for kålbrok og som derfor kan overføre sygdommen fra år til år, påpeger Dorthe Kappel.
Specielt på lerblandet sandjord og på sandjord kan kålbrok være meget tabsgivende, og forsøg viser, at udbyttet falder med 30 kg pr. hektar, for hver procent kålbrok-indekset stiger.
Kålbrok kan overleve i jorden i 20 år, og ud over et sund sædskifte kan sprøjtning med bor og høj pH i jorden minimere angreb af kålbrok.
Tidlig såning giver pote
I valg af forfrugt til vinterraps er det vigtigt at vælge afgrøder, som giver mulighed for en tidlig etablering af vinterrapsen.
- Uanset om vi taler om hybrid- eller linjesorter, mister vi 45 kg frø per dag ved at udsætte etableringen fra den 13. til den 28. august. Derudover mister vi to procent i olieindholdet, og samtidig reduceres kulhydratindholdet i plantens rødder.
- Kulhydratet sikrer en god overvintring og gør planterne i stand til at modstå klimatiske stressfaktorer, der eksempelvis kan være tørke. Det oplever vi af og til i forårsmånederne, siger Dorthe Kappel.
Generelt anbefaler hun at etablere vinterrapsen i første halvdel af august. Men da der er variationer både på sorter og på landsdele, har Monsanto udviklet en tabel, der landsdel for landsdel giver en anvisning i, hvornår de forskellige rapssorter skal etableres.
Et forsøg foretaget for Monsanto af Gefion i 2010 viser, at der avles næsten 200 kg raps mere per hektar, når afgrøden er etableret efter vinterbyg frem for efter vinterhvede.
- Afgrøden er etableret samme dato, og jeg tolker merudbyttet som et udtryk for, at der har været en lille kvælstofreserve i jorden efter vinterbyggen, mens hveden har spist helt op. Generelt anbefaler vi 50-60 kg kvælstof pr. hektar til rapsen om efteråret, siger Dorthe Kappel.
Hybrid-sorter har størst potentiale
Ud over DK Camelot, der er en linjesort, besætter hybriderne i Landsforsøgene de øvrige pladser på listen over de 20 højest ydende sorter af vinterraps.
- Det tyder på, at hybriderne har et højere udbyttepotentiale. Men der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige sorter udvikler sig. Optællinger i forsøg viser, at der sidst på efteråret er to blade til forskel på sorter med den største og mindste vegetative vækst, fortæller Dorthe Kappel og fortsætter:
- Derudover er der forskel på sorternes risiko for at drysse. I grelle tilfælde kan der tabes over 100 kg pr. hektar, hvis høsten udsættes med fem dage efter modenhed. Derfor har vi i udviklingen af nye sorter arbejdet meget med skulpernes styrke, og vi har derfor stort set elimineret problemet med skulpeopspring.
Begræns udsædsmængden
Dorthe Kappel anbefaler en udsædsmængde på 30-50 frø pr kvadratmeter i hybrid-sorter og 40-70 frø pr kvadratmeter i linjesorter.
- I raps er der meget stor forskel på tusindkornsvægten (TKV), og derfor er det vigtigt, at man er omhyggelig med at beregne den rette udsædsmængde.
- For mange svage planter udvikler for få skulper. Og der er ikke lys nok i afgrøden til at bladene kan foretage den nødvendige fotosyntese, som skal give fylde i frøene, fastslår Dorthe Kappel og tilføjer:
- Førhen sagde man altid, at rapsen skulle være så kraftig, at den kunne bære en kat, når den gik hen over planterne. Jeg vil hellere sige, at den skal have så få og kraftige planter, at en kat kan gå imellem planterne.
