Formanden for Østjydsk Familielandbrug, Morten Laursen, fortæller i sin beretning, at det vil være en dårlig ide at nedlægge eller fusionere familielandbruget.

- I Familielandbruget er vi en bred vifte af det danske landbrug. Store og små, økologiske og konventionelle. Fuldtidslandmænd, deltidslandmænd. Ja, for ikke så mange år siden var husmanden eller Boelsmanden en deltidslandmand, som gik ud og arbejdede for gårdmændene, fortæller Morten Laursen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpeger, at familielandbrugeren er opfindsom, mange har mindre produktioner af kød, grønsager, mælk ost med mere.

- Gårdbutikkerne er en naturlig del af familielandbruget. I de senere år er aktiv naturpleje kommet til. Samtidig med, at vi også har store bedrifter med mange husdyr med i vores medlemskreds. Fælles for alle er tolerancen over for forskelligheden. Medlemstallet er dalende over hele landbruget. Store gårde bliver opkøbt af andre store gårde.

- Fonde og pengestærke virksomhedsejere køber op og lægger sammen. Derfor daler medlemstallet både i landboforeningerne og familielandbruget. Der er røster fremme om fusioner mellem landboforeninger og familielandbrug. Formanden for Sjællandske Familielandbrug lagde det frem på deres generalforsamling for nylig.

- Jeg mener, det vil være en dårlig ide at nedlægge eller fusionere Familielandbruget ind i landboforeningerne. Det vil være, som at amputere et ben af et menneske.

Os i Familielandbruget sikre bredden og alsidigheden i Landbrug og Fødevarer. Går den tabt, vil Landbrug og Fødevarer stå meget svagere i det øvrige samfund. Det er os i familielandbruget der sikre, at de største ikke går helt amok i en rus af amok vækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja nogen siger, vi har haft for lille indflydelse og samler sig i mindre specielle foreninger, som eksempelvis Frie Bønder Levende Land, hvis fornemste aktivitet er at rakke os i Familielandbruget

ned for manglende resultater. Vi skal styrke indsatsen for at få nye medlemmer.