Danske slagtermestre, der er mandatar for 5 af de i alt 7 virksomheder, som netop har vundet en sag om kødkontrolgebyrer ved EU-Domstolen, har nu sammen med sin advokat vurderet på dommens konsekvenser. Udover at betyde kontant afregning i millionklassen over for de repræsenterede virksomheder har dommen en række principielle virkninger, oplyser organisationen og dens advokat, Hans Sønderby Christensen.
- Vi er glade for, at vi har fået medhold ved Domstolen, og at vi havde EU-Kommissionen i ryggen. Ekstra glade er vi over, at dommen er så klar, som det er tilfældet. Vi hæfter vi os således ved, at Domstolen klart fastslår, at virksomhederne kun skal betale for udgifter til kontrolpersonale fra Fødevarestyrelsen, der faktisk deltager i udførelsen af kontrollen, siger direktør Torsten Buhl, Danske Slagtermestre, som dermed mener, at dommen får virkning langt ud over sit oprindelige afsæt.
- Når Domstolen er enig med os i det, betyder det, at også en lang række andre udgifter, som Fødevarestyrelsen i dag pålægger virksomhederne, sandsynligvis ligeledes er ulovlige, fortsætter direktøren, som peger på udgifter, der går under betegnelser som "central statslig administration, regional administration, flytteomkostninger, BST, fleksjobbidrag, inventar, øvrige administrationsomkostninger" og mange flere, som i dag finansieres af afgifterne til virksomhederne.
Opgør med paradigmer
Danske Slagtermestre har sammen med advokat (H) og ekstern lektor i EU-ret Hans Sønderby Christensen repræsenteret Hjalmar Nielsen A/S, Aarhus Slagtehus A/S m.fl. Det er advokatens juridiske vurdering, at dommen har konsekvenser for alle de nævnte poster, og dermed er der udsigt til et opgør om selve paradigmet for beregning af gebyrer i Danmark, oplyser han. Han glæder sig også over, at andre erhvervsgrupper, såsom danske eksportører af levende dyr via organisationen SamMark, vil kunne nyde tilsvarende gavn af dommen, som handler om en forordning, som mange gebyrer i den agrare sektor er koblet op på i Danmark.
Danske Slagtermestre vil nu opfordre staten til at suspendere forældelsen for samtlige relevante udgiftskategorier og sammen med organisationen indlede en kulegravning af, hvilke andre offentlige udgifter end for faktisk funktionsudførelse, der reelt betales af virksomhederne gennem gebyrer og lignende. Alternativt vil organisationen overveje et yderligere søgsmål med den nye dom i hånden.
