Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Brug timeout-knappen nu, minister!

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken - 7. nov. 2017 KL. 10:02

Det er bydende nødvendigt, at der sker noget på den nuværende ministers vagt - lyder det fra BL's formand i dette debatindlæg.

Landbruget kan ikke overleve med, at de nuværende teoretiske modeller implementeres. Der skal arbejdes målrettet og hurtigt på at nuancere og tilpasse vandplanerne og deres mål til virkeligheden. Det er ministerens ansvar, hvis vandplanerne sejler videre efter den internationale evaluering.

Lad os få en timeout. Sæt vandplanerne på pause.

Det er nogle af de gode råd, miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har fået fra Århus Universitet, Seges samt Bæredygtigt Landbrug.

De nuværende vandmiljøplaner er en katastrofe. Også i indeværende planperiode. Århus universitet samt Seges siger, at minimum 10 procent af landbrugsarealerne skal braklægges, måske 23 procent ifølge universitetet. Københavns Universitet vurderer, at man nogle steder skal braklægge op til 50 procent.

Ansvars-forflygtigelse

Bæredygtigt Landbrug har tidligere rost Esben Lunde Larsen for - i kølvandet på den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller - at have set nødvendigheden af et retningsskifte i beskyttelsen af vandmiljøet. Men når ministeren vil skubbe den fagligt korrekte regulering til 2019 eller 2021, til en ny valgperiode efter hans ministervagt, er det ansvars-forflygtigelse af værste skuffe.

De kort og beregninger, som IFRO og Seges samt Århus Universitet har fremlagt om mulige braklægningskonsekvenser i forbindelse med vandmiljøplanernes gennemførelse, er lavet på baggrund af vandområdeplanernes reduktionsmål på kvælstof, som er vedtaget i Folketinget, og som BL stævnede staten for den 23. december 2016. Det er derfor helt fastsatte parametre, der ligger til grund, og den uhyggelige fremtid har desværre allerede haft gennemgribende betydning. Det fortalte bl.a. formanden for Kolding Herreds Landboforening om ved Agerskov-mødet for en uge siden. Vi ved, at også kreditgiverne allerede skæver til kortene. De kort - som også blev nævnt af BL's faglige direktør Jørgen Evald Jensen på selvsamme Agerskovmøde - er offentlige, og de påvirker allerede landbrugsbedrifterne. Det er ikke nonsens.

Først når ministeren sætter vandmiljøplanerne på pause eller ændrer på det fastlagte reduktionsmål på 13.100 tons frem til 2027 - som det fremgår af Folketingets vedtagne og til EU indberettede vandplaner - samt fremskaffer nye tal målt i virkeligheden, kan han tillade sig at mane de kort i jorden.

Først da kan han for alvor sige, at der ikke skal ske en braklægning af landbrugsjord på størrelse med Fyn.

Alligevel fremturer ministeren med den "beroligende" melding, at der ikke sker noget på hans ministervagt.

Minister - det er bydende nødvendigt, at der sker noget NU!

Landbruget kan ikke leve med at blive spist af med en ministers personlige jeg-holdninger, som en artikel i Effektivt Landbrug i lørdags var fuld af. Der må handles øjeblikkeligt. Desværre synes det fortsat at lyde: Der sker ikke noget på min vagt.

Fakta er, at de voldsomme og urealistiske mål, der i vandplanerne er fastsat og vedtaget af folketinget i sommeren 2016, allerede i den indeværende planperiode kun kan nås uden brug af omfattende braklægning. F.eks. skal hele 60 procent af indsatsen i Limfjordsområdet nås i denne planperiode. Det vil betyde omfattende braklægning, hvis ikke nye målinger i virkeligheden, nye målsætninger og nye værktøjer kommer i brug.

I Danmark har vi desuden fokuseret ensidigt på kvælstof (N) - der skal også fokuseres på fosfor (P) og forholdet mellem N og P samt en række andre presfaktorer, hvis man for alvor vil gøre noget for vandmiljøet og ikke blot opfylde nogle van(d)vittige og gamle planer.

Manglende konsekvensberegninger

Der har aldrig været lavet konsekvensberegninger på vandområdeplanerne. Hvis de beregninger ikke kommer i spil og der ikke sker en gennemgribende ændring nu, får det katastrofale følger. Hvis de nuværende teoretiske reduktionsmål fastholdes, vil det, efter alle de andre virkemidler i vandmiljøplanerne er taget i brug, blive nødvendigt at braklægge betydelige arealer.

Der skal handles nu. Internationale forskere har lagt nogle trædesten, ministeren kan bevæge sig på, når han skal bede EU om en timeout.

Forskerne er klare i mælet

En gruppe internationale forskere har jo kritiseret de danske vandplaner skarpt.

De internationale forskere understreger, "at vandplanernes maximalt tilladte udledningsværdier (MAI) ikke er tilstrækkeligt pålidelige til at kunne være basis for beslutningstagning og planlægning af mål for belastningsreduktion." Og de påpeger, "at maximalt tilladte udledningsværdier (MAI) kun fokuserer på nitrat belastningsreduktion og udelader muligheden for styring af vandområder med fosfor belastningsreduktion."

Forskerne påpeger dog, at Danmark har modeller, kompetencer og data til rådighed til at klare udfordringen og beregne vandområdespecifik MAI. Det er bare at komme i gang.

En retssag truer

Ellers mødes vi i retssalen.

Bæredygtigt Landbrug har den 23. december 2016 stævnet staten for vandområdeplanerne, netop på de selvsamme mangler. Det faglige materiale, der ligger til grund for den retssag, vil bevise, at vandområdeplanerne af flere årsager er retsstridige. En af årsagerne er de manglende konsekvensberegninger.

Vandområdeplanerne er vedtaget. De er indmeldt til EU. De indmeldte reduktionsmål kan derfor ikke blot negligeres. Hvis Danmark venter til tredje planperiode med at rette op, vil det formentlig være for sent. Derfor skal der øjeblikkeligt trykkes på pauseknappen.

Bæredygtigt Landbrug er fuldstændig stålsat og vil, om nødvendigt, kører retssagen helt til enden. Danske landbrugsfamilier skal reguleres korrekt.

Der er nok at tage fat på. Der skal ske noget på din vagt, minister - alt andet er nonsens.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame