Det blev Fredensborg Skov & Have, der for andet år løb med titlen årets Kubota-forhandler.

Her går man nu efter at lave et hattrick og altså snuppe titlen for tredje år i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har gode, faste kunder og et godt produkt. Men jeg er udmærket klar over, at konkurrencen fra mine forhandler-kolleger er hård, siger indehaver Henrik Brunholm i en pressemeddelelse.

Og tæt det var det.

Én maskine adskilte nummer 1 og nummer 2.

- Det var et tæt løb i år. Der var kun en enkelt solgt maskine til forskel på første- og andenpladsen. Fredensborg Skov & Have blev virkelig fulgt til dørs af Maskincenter Roskilde. Flere forhandlere delte tredjepladsen, fortæller Martin Hvidesten, produktchef hos den skandinaviske importør Svenningsens Maskinforretning.

Nye Kubota'er på vej

For nyligt besøgte de skandinaviske Svenningsens-forhandlere Kubota UK i byen Thame. Her fik de blandt andet et lille kik ind i Kubota-fremtiden, hvor nye, store traktorer er undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der blev hvisket lidt om, at Kubota er i gang med test af traktorer helt op til 170 hk, står der i pressemeddelelsen.

- Inden for det næste års tid barsler Kubota med en ny serie B-traktorer med både 26 og 31 hk i maskinrummet. En ny RTV dieselbil ruller ind i produktprogrammet, og det samme gør nye 37 og 40 hk modeller i serien af kompakttraktorer. En ny F90-Series klipper er netop sendt ud fra fabrikken.