Lyt til artiklen:

Gratis hjælp til landmænd med nye forretningsidéer

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Der er inspiration at hente for både fuldtids- og deltidslandmænd på Djursland, som ønsker hjælp og sparring til en ny forretningsidé.

Erhvervshus Midtjylland og Djursland Landboforening samarbejder om at hjælpe landbrugets nye erhvervsfremmende idéer godt på vej ved at tilbyde gratis vejledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har Deltidsudvalget i Djursland Landboforening arrangeret en temaaften for alle, som måske går rundt med en forretningsidé eller måske allerede er gået i gang.

Arrangementet finder sted på landbocenteret i Rønde den 29. februar.

Godt på vej

Aftenen indledes med oplæg fra Niels Nørskov fra Erhvervshus Midtjylland, som fortæller, hvad han kan tilbyde af vejledning og assistance. Niels Nørskov har et stort kendskab til Djursland, er oprindeligt uddannet agronom og har arbejdet som markedschef hos Seges. Derudover har han drevet egen virksomhed og er en erfaren projektleder fra både nationale- og EU-projekter.

Bagefter fortæller Phillip Schmidt fra Schmidts Jordbær og Simon Hedegaard fra Hedegårdens Vinavl om deres erfaringer med at etablere deres virksomheder samt erfaringer med strategi og prioriteringer i processen.