Undgå iltsvind i søer ved rensning for fosfor

Mens flere danske medier skriver om gispende fisk i for eksempel Torup Sø ved Haslev på Sjælland, er man i hele Europa optaget af at genoprette vandmiljøet i åer, vandløb og søer inden deadline for vandmiljø-direktivet i 2027.

I området omkring Stockholm i Sverige har man derfor de seneste år været i gang med at rense 22 store søer med midler, der binder overskydende næringsstoffer som fosfor permanent til søbunden, så fisk og planter igen kan få luft og lys, det skriver Alumichem i en pressemeddelelse.

I Sverige er den danske civilingeniør Thomas Aabling i gang med at pleje eksempelvis Dreiviken Sø:

- Svenskerne er generelt meget mere ambitiøse, end vi er i Danmark på det her område. I Sverige er der større tradition for at tilsætte kemi i søerne som for eksempel kalk til at sikre et mindre surt miljø, fortæller Thomas Aabling fra Thomas Aabling Vandmiljø, der har renset søer i Danmark og Sverige de sidste 20 år.

En rensning af søen kan helt konkret betyde, at Thomas Aabling sejler søen tynd og tilsætter over fire tusind ton kemiske produkter såsom aluminiumchlorid til vandet, som låser fosforen til bunden:

- Jeg synes personligt, at vi burde give fisk og planter en chance for at komme sig. Vi har et stort problem med en historisk høj ophobning af fosfor i de danske søer og en løbende udledning af fosfor fra landbruget og overløb fra kloakker. Men i mange bynære søer, som Furesø i Nordsjælland, der ikke gennemskylles så ofte, kunne vi forbedre vandmiljøet de næste 30 år ved en rensning, samtidig med, at vi forsøger at nedbringe udslippet.

Kemisk rens af søer i Danmark

Kemisk sørestaurering har været brugt siden 60'ernes i USA, og herhjemme har vi de seneste 20 år benyttet kemi i samspil med andre metoder til at restaurere uklare søer med for mange næringsstoffer, hvor fosfor generelt er det største problem, skriver Alumichem.

I forbindelse med vandområdeplanerne for 2021-27 har man udtaget en række søer rundt omkring i landet til sø-restaurering, så kommunerne kan søge om penge til eksempelvis en kemisk sø-restaurering, der kan stoppe den onde spiral, der er i gang, når en sø er alvorligt forurenet med fosfor.

Forsker ved Syddansk Universitet og del af projektet Bæredygtig sørestaurering støttet af Poul Due Jensen/Grundfosfonden, Kasper Reitzel, forklarer problemet:

- Vi gøder simpelthen vores søer i Danmark, så der opstår skadelige algeopblomstringer med for eksempel giftige blågrønalger. Vandet bliver uklart, og der kommer ikke lys ned til planterne, som så dør og rådner sammen med algerne. Der opstår heraf iltsvind på bunden, som gør, at fisk og bunddyr mister deres føde og skjulesteder, forklarer Kasper Reitzel, og tilføjer:

- Derudover er der ofte ophobet en stor historisk betinget fosforpulje i søbunden, som frigives når der opstår iltfrie forhold. Så selv i de tilfælde, hvor der ikke kommer ny fosfor til, holdes søen i en uklar tilstand, og kan derved ikke opfylde EU´s vandrammedirektiv.

Han understreger, at en succes på den lange bane kræver, at vi får styr på udledningen af næringsstoffer til søerne.

- Ydermere kan der dannes og frigives drivhusgasser som metan fra søbunden i vores forurenede søer, og der er derfor yderligere "gevinster" at hente ved at få bragt vores søer tilbage i god økologisk tilstand, siger han.

Alumichem vil bidrage til bedre vandmiljø

Efter nyheden fra DR om, hvor slemt det står til med det danske sø-miljø, hvor blandt andet en sø som den dybe sjællandske sø Torup Sø flyder med døde fisk, vil Alumichems direktør Jens Husted Kjær gerne dele den danske drikkevands-specialists erfaringer:

- Vores hovedforretning er ikke at rense søvand for fosfor, men vi har et skandinavisk miljørigtigt produkt, som bruges til at rense vand til drikkevand, og hvor man har fuldt overblik over det kemiske indhold, udtaler Jens Husted Kjær med henvisning til de kommuner, der de næste år skal i gang med at give vandmiljøet i deres søer en hjælpende hånd.

- Hvis vi kan bidrage til at mindske fiskedød og blågrønne alger med vores rensnings-metode, så vil vi gerne dele vores ekspertise på det her felt, fordi det ser ud til, at vores vandmiljøer er nået til et punkt, hvor naturen har brug for hjælp, siger Jens Husted Kjær, og fortsætter:

- Langtidsløsningen er klart at stoppe uønsket tilførsel af næringsstoffer til vores søer. I mange søer er vandudskiftningen langsom, og derfor vil det, selvom tilførslen af fosfor nedsættes, tage lang tid, før søerne skylles fri for overskudsnæring. På den måde er en direkte fjernelse af fosfor fra vandmiljøet den eneste mulighed for en forbedring for dyr og planter på kortere sigt.

EU: Nye ambitiøse planer for genopretning af natur

Ifølge nylige undersøgelser er kun fem ud af 986 danske målsatte søer i en god økologisk og kemisk tilstand først og fremmest på grund af for høje diffuse udledninger af fosfor fra det åbne land, fortæller forsker Kasper Reitzel fra Syddansk Universitet:

- Fosforen har gennem årene ophobet sig i søerne og bidrager hele tiden til, at de er uklare. Det betyder, at vi i Danmark stort set ikke har nogen søer, der lever op til EU's vandrammedirektiv, som skal være opfyldt i 2027, udtaler Kasper Reitzel og påpeger, at langt størstedelen af vores over 120.000 danske søer slet ikke bliver målt i forhold til at leve op til vandrammedirektivet.

De danske vandplaner, som flere gange de seneste år har været kritiseret for ikke at være ambitiøse nok, lægger op til en etablering af store vådområder, forbedret spildevandsrensning, sørestaureringer og opkøb af dambrug til i alt 190 millioner kroner.

Lever Danmark ikke op til EU's vandrammedirektiv i 2027 om genoprettelse af vandmiljøet i søer, åer og vandløb, kan vi risikere at få en sag på halsen og potentielt stå til klækkelige bøder.

I oktober blev EU enige om en stor ny genopretningslov for naturen, der kræver, at medlemslandene fremover skal rapportere om fremskridt og indsatser imod ødelæggelse af naturen både til lands og til vands.