Lyt til artiklen:

Video: Danske udstillere er helt klar til Agritechnica

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Bunker af pap, kasser der ikke er pakket ud og et virvar af mennesker, der kæmper for at komme på plads. Det er scenerne her aftenen før det går løs til Agritechnica i Hannover.

rich-media-1
Mange steder er der stadig et stykke vej til alt er på plads. Foto: Jørgen Ahler

Mange af de store haller i Hannover ligner stadig kamppladser. Men den danske fane bliver holdt højt. For lørdag aften melder de fleste rød-hvide udstillere sig helt klar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Torben Larsen står i spidsen for Samsons stand på Agritechnica. Foto: Jørgen Ahler

Blandt andet hos Samson, som har været igang med at stille op hele ugen.

- Vi er helt klar. Vi har været igang hernede hele ugen og for et par timer siden holdt vi så det sidste store standmøde, så alle mand er klar til messen, siger Torben Larsen, der er ansvarlig for Samsons messe-stand på Agritechnica.

rich-media-4
CMN Maskintec A/S har også maskinerne klar til messe i Hannover. Foto: Jørgen Ahler

Selvom støvsugeren bliver svunget en sidste gang, så er meldingen cirka den samme hos CMN Maskintec i en anden hal.

- Ja, der har da været lidt på sved på panden i starten, men nu er vi ved at være der. Det hele er jo lidt mere omstændigt hernede end til Agromek, men sådan er det jo. Så glæder vi os til tilgengæld bare til rigtig mange mennesker kommer forbi, fortæller en spændt direktør, Claus Nygaard.

Det kan du se og høre mere om i videoen i toppen af artiklen.