Forskning: Afgrøderester udgør en vigtig ressource

Den nuværende opgørelse af lattergas fra planterester inddrager kun mængden af kvælstof som tilføres jorden, mens afgørende faktorer som planteresternes omsættelighed ikke inkluderes. Det giver ifølge forskerne misvisende opgørelser, som derfor også tegner et forkert billede af mulige tiltag til emissionsreduktioner, skriver DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i en pressemeddelelse.

Afgrøderester udgør en vigtig ressource i landbruget. De bidrager nemlig med kulstof til jorden, øger jordens frugtbarhed og spiller en væsentlig rolle i landbrugets økosystem.

Planterester spiller også en rolle i forhold til energiforsyning og recirkulering af næringsstoffer. Afgrøderester kan være vidt forskellige og med vidt forskellig sammensætning og egenskaber. Det kan være efterafgrøder, græs, kløvergræs, grønsager, halm og så videre. De kan bestå af rester fra rødder eller fra den del af afgrøden, der vokser over jorden.

- I det hele taget er der stor forskel på kvaliteten af de afgrøderester, der tilføres jorden som en del af den almindelige dyrkningspraksis, siger professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Han har stået i spidsen for en ny videnskabelig undersøgelse, der netop fremhæver forskellene i afgrøderester, og hvordan de på forskellige måder påvirker udledningen af lattergas fra landbrugets marker.

- Afgrøderesterne er afgørende for at opretholde jordens frugtbarhed, og derudover spiller de en stor rolle for at vedligeholde eller øge indholdet af kulstof i jorden. Desværre bidrager de også til udledning af lattergas, fortæller Jørgen E. Olesen.

Opgør med nuværende emissionsopgørelser

IPCC - The Intergovernmental Panel on Climate Change - laver retningslinjerne for, hvordan man laver nationale opgørelser over udledning af drivhusgasser, altså også lattergasudledning, når man tilbagefører afgrøderester på markerne

IPCCs opgørelsesmetode omfatter lattergas fra afgrøderester som enårige korn- og frøafgrøder, rodfrugter, foderafgrøder og fornyelse af græsmarker.

- Der tages ikke højde for ikke-høstbare afgrøder som f.eks. efterafgrøder, forklarer Jørgen E. Olesen, der tilføjer at afgrøderesternes biokemiske egenskaber samt omsætteligheden af kulstof og kvælstof heller ikke bliver inddraget i opgørelserne af emissionerne.

- Den nuværende metode tager kun hensyn til kvælstofindholdet i planteresterne, men vores undersøgelser viser at omsætteligheden af kulstof i planteresterne faktisk har større betydning. Der er derfor brug for en forbedret opgørelsesmetode, så opgørelserne bliver retvisende og tiltag til at reducere udledninger kan blive effektive, siger Jørgen E. Olesen.

Modne og umodne afgrøderester

Der kan, ifølge forskerne, være store forskelle på, hvor meget lattergas afgrøderesterne udleder.

- Der er mange forskellige faktorer, som spiller ind, når man ser på, hvor meget udledning afgrøderesterne forårsager. En meget vigtig faktor er koncentrationen af nedbrydeligt kul- og kvælstof. Når koncentrationen er høj, øges også potentialet for produktion af lattergas, siger Jørgen E. Olesen.

Man ser ofte en høj koncentration af både letomsætteligt kulstof og kvælstof i umodne afgrøderester som efterafgrøder, græs, bælgplanter og grønsager, mens modne afgrøderester som halm ikke har en så høj koncentration.

- En skelnen mellem umodne og modne afgrøderester kunne være med til at sikre en mere præcis estimering af afgrøderesternes kortsigtede effekter på emissionen af lattergas. Vil man undersøge de mere langvarige effekter, altså år og årtier, så er det eftervirkninger i jorden, man bør tage højde for. De er påvirket af lokale klimatiske forhold, ligesom jordbundsforholdene har en betydning, siger Jørgen E. Olesen.

Målrettet afbødning af lattergasudledning

- Der er et kritisk behov for nye og målrettede strategier, når det kommer til reducere lattergas fra afgrøderesterne. Cirka ni procent af landbrugets udledning af lattergas globalt set kommer fra tilførsel af afgrøderester på markerne. Det kræver imidlertid, at opgørelsen af afgrøderesternes udledning bliver mere præcise, siger Jørgen E. Olesen.

En skelnen mellem modne og umodne afgrøderester kan være en tilgang, der ifølge forskerne vil kunne forbedre nøjagtigheden af opgørelserne. Det vil også forbedre mulighederne for at målrette og finde passende strategier til at reducere udledningerne.

- At revidere, hvordan vi beregner udledninger fra bestemte afgrøderester og bestemme den rette tid og sted at bruge dem, kræver mere forskning. Der er også vigtige spørgsmål inden for forskningen om udledninger fra afgrøderester, som vi stadig mangler at besvare, fortæller Jørgen E. Olesen, der påpeger, at der er behov for mere forskning for at kunne: Udvikle og validere N2O-emissionsfaktorer for modne og umodne afgrøderester.