Lyt til artiklen:

DLF skifter ud på toppost

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Tom Karlebo kommer fra en stilling som CFO hos ISS Facility Services A/S, hvor han startede i 2020. Her havde han ansvaret for finans, IT og juridiske forhold og ledte sammen med det øvrige ledelsesteam en succesfuld turnaround, skriver DLF i en pressemeddelelse.

Den nye CEO er uddannet cand.merc.aud fra Copenhagen Business School og har tidligere arbejdet hos Deloitte, TMF Group og Coloplast i forskellige seniorstillinger inden for økonomisk ledelse, herunder tre år som regional CFO i Nordamerika. Han har også omfattende erfaring inden for strategi og virksomhedsovertagelser (M&A).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er utroligt glad for, at Tom har accepteret rollen som Group CFO i DLF. Tom er en erfaren og stærk finansleder, der gennem sin internationale karriere har leveret fremragende resultater i forskellige brancher og har været en del af virksomheder som Coloplast, der ligesom DLF er en globalt orienteret og forskningsdrevet organisation, siger Søren Halbye, Group CEO i DLF.

- Jeg ser frem til at blive en del af en ambitiøs global organisation, der fokuserer på videnskabsbaserede og innovative løsninger inden for frøbranchen. Jeg ser virkelig frem til at blive en del af et andelsselskab, der ejes af danske landmænd, siger Tom Karlebo.

Tom Karlebo efterfølger Allan Bødskov Andersen, der har haft stillingen som Group CFO i DLF siden 1. november 2022. Allan har takket ja til en stilling som Group CFO i Topsoe.