Østjyske landmænd kan reducere med op til 30 procent CO2

Landboforeningen Odder-Skanderborg og Odder og Skanderborg kommuner står bag initiativet i et fælles projekt. Det skriver Landboforeningen i en pressemeddelelse.

- Nu har vi fået de første beregninger, der peger på mellem 10 og 30 procents reduktionspotentiale ude på gårdene. Systemet, vi regner i, er dog ikke færdigudviklet endnu, så i realiteten kan der måske blive tale om endnu mere, siger Ole Larsen, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg.

Frands Fischer borgmester i Skanderborg Kommune er glad for, at samarbejdet er kommet godt fra start.

- I både Skanderborg og Odder Kommuner arbejder vi for at omsætte målsætningerne i Paris-aftalen. Hvis vi skal nå målet om at blive CO2-neutrale inden 2050 kræver det, at landbruget er med. Derfor glæder det mig også, at de første delresultater nu er klar, og at landmændene er rigtig godt i gang med at inspirere og dele konkrete erfaringer med hinanden.

Borgmester i Odder Kommune Lone Jakobi glæder sig også over projektet:

- Det er spændende nu at se, hvor det enkelte landbrug har bedst mulighed for at reducere sin klimabelastning. Det er jo et vigtigt første skridt i det samarbejdet mellem kommunerne og landbruget - og forudsætningen for at reelle reduktioner kan finde sted, siger hun.

Kommunerne er vigtige medspillere

Siden 1990, som er baseline for de beregninger, der er politisk vedtaget, har landbruget reduceret sin klimabelastning med 16 procent. Hvis man alene kigger på produktaftryk, er reduktionen dog nærmere på 25 procent, fordi produktionen er steget betydeligt i perioden.

Et af stederne hvor der ifølge rapporten er en stor CO2-reduktion at hente, er ved udtagning og især vådlægning af lavbundsjord. Men det er et komplekst område, der kræver en koordineret indsats mellem landmændene og kommunerne, hvor det er vigtigt med hurtig og smidig sagsbehandling.

- Det er ikke overraskende, at vådlægning og grøn energiproduktion er blandt de tiltag, som gør forskel for landbrugets reduktioner og som også kræver kommunernes medvirken. Begge dele er noget, som Kommunalbestyrelsen i Odder er meget opmærksomme på og arbejder med, siger Lone Jakobi, borgmester, Odder Kommune.

Fokuserer på løsninger i udviklingsfasen

Regneværktøjet, man bruger til at udregne CO2-aftryk på gårdene er helt nyt og bliver fortsat udviklet.

- Lige nu medtager systemet for eksempel ikke gevinster ved at have skov, og en række andre ting. Derfor er beregningerne stadig lidt umodne, men de giver en indikation, siger Ole Larsen, Landboforeningen Odder-Skanderborg.

En del af virkemidlerne er omkostningstunge og kræver investeringer for landmanden, der også støder på dilemmaer, når der skal tages beslutninger om at hjælpe klimaet.

- For eksempel tæller det positivt, hvis vi nedmulder halm i marken, men ikke, hvis vi leverer halmen til et fjernvarmeanlæg. Men hvis vi stopper med at levere halm til fjernvarme, så skal det nogle steder bare erstattes af fossil brændsel i stedet, forklarer Ole Larsen.

Formanden mener dog, at man skal bruge den viden, der er lige nu, til at ændre adfærd, der hvor det giver mening.

- Vi kan sagtens finde mange problemstillinger ved regnemetoden, men jeg tror, vi i dette projekt skal fokusere på at finde løsninger og give landmanden et overblik, lyder det fra Ole Larsen.

Fælles om udviklingen

Videndeling om resultater og virkemidler samt inspiration til andre landmænd er en stor del af projektet.

- Jeg vil gerne sige tak til de landbrug, som medvirker i projektet. For de går forrest, har forpligtet sig på handling og på at sprede deres gode erfaringer fra projektet til andre landbrug, så vi samler os om de fælles mål, siger Lone Jakobi, borgmester, Odder Kommune.

Løbende dialogmøder med de ti landmænd, hvor der udveksles erfaringer sammen med Odder og Skanderborg Kommune og Landboforeningen vil fortsætte, både for at opretholde samarbejdet og drøfte nye tiltag, efterhånden som regneværktøjet udvikles og de grønne resultater tikker ind.