Det kan ifølge chefkonsulent hos Seges Leif Knudsen koste op imod 400 kroner pr. hektar, hvis man som landmand ikke formår at få sået de pligtige efterafgrøder inden den 7. september, så lige nu handler det om at få afbødet skaden mest muligt.
- For det første skal man overveje at så de efterafgrøder før høst, altså køre ud og så dem nu, så de kan overholde tidsfristen den 20. august. Det kan også være, man skal kigge på sin markplan og så så noget af sin vintersæd tidligt, så kan det erstatte nogle efterafgrøder, lyder rådet der dog er betinget af, at såningen af vinterafgrøder kan ske inden den 7. september.