Når Dalum Landbrugsskole indbyder til oplevelsesdag , bliver der mulighed for at få tur i en helt ny traktor, ride på pony, se en professionel drone i aktion og mærke drønet i maven, når traktorerne giver den fuld gas til traktortræk.

Oplevelsesdagen har ifølge Dalum Landbrugsskole det hele, og der er gratis entré for alle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er 8. år i træk, Dalum Landbrugsskole inviterer til oplevelsesdag på skolens afdeling i Korinth. Den første time er reserveret til information om skolens uddannelser, og herefter vil eleverne vise rundt og fortælle om livet på skolen, og samtidig slår skolen dørene op til et væld af oplevelser og aktiviteter.

Ny kostald

- På Dalum Landbrugsskole gør vi alt, hvad vi kan for at skabe de bedst mulige rammer for vores undervisning. Derfor har vi blandt andet investeret i en helt ny og moderne kostald, nye traktorer og modernisering og udbygning af vores værksteder og maskinhal, oplyser skolen i en pressemeddelelse.

Der vil også være boder fra lokale håndværkere og foreninger, blandt andre biavlerforeningen, LandboUngdom og 4H.