I seneste artikel - Fairness 2 - blev betydningen af marginalpanthaverens røde kort og økonomirådgive-rens ansvar i den forbindelse kommenteret. I forhold til valg af rette afviklingsmodel vil der i denne artikel blive fokuseret på de økonomiske konsekvenser for den tidligere landmand ved, at der gennemføres en femårig gældssanering i stedet for en treårig gældssanering. Gældende ret - herunder retsstillingen på baggrund af en af Vestre Landsret i 2011 afsagt dom - er ikke nødvendigvis rimelig, men gældende ret må nu engang respekteres, indtil den ændres.
Vestre Landsrets dom fastslog, at en tidligere erhvervsdrivende, efter at virksomheden var solgt, ikke havde retlig interesse i at få afsagt konkursdekret alene med det formål at få gældssanering på baggrund af en treårig afdragsperiode. Det hænger sammen med, at formålet med konkursbehandling er realisation af en skyldners aktiver. Når aktiverne er solgt ved frivillig afvikling, er der derfor normalt ikke mulighed for at få afsagt konkursdekret, hvorimod der selvfølgelig ville kunne afsiges konkursdekret, såfremt konkursbegæring blev indleveret til skifteretten inden den erhvervsmæssige aktivitet - landbrugsbedriften - var solgt.
Retsstillingen vil blive forsøgt beskrevet ved et eksempel hentet fra virkelighedens verden. Se tabellen i billede 2.
Mere dobbelt
Af opgørelsen i tabellen ses, at det beløb, der skal betales ved gældssanering på baggrund af en femårig afdragsperiode, er noget mere end det dobbelte af det beløb, der skal betales på baggrund af en treårig afdragsperiode. Hvem kan som landmandens primære rådgiver have det siddende på samvittigheden?
Omkostning/sikkerhed
De positive omkostninger i form af gebyr og sikkerhedsstillelsen som betingelse for enten afsigelse af konkursdekret eller indledning af rekonstruktionsbehandling udgør samme beløb, nemlig i begge tilfælde 750 kroner som gebyr til det offentlige for behandling af konkurs- eller rekonstruktionsbegæringen. Hertil kommer en sikkerhedsstillelse, der i normalsituationen udgør 30.000 kroner, der skal stilles som betingelse for afsigelse af konkursdekret/indledning af rekonstruktionsbehandling. Denne sikkerhedsstillelse reduceres til 15.000 kroner, såfremt der er tinglyst virksomhedspant hos landmanden, eller der har været tinglyst virksomhedspant hos landmanden i en periode på indtil to år før afsigelse af konkursdekret/indledning af rekonstruktionsbehandling.
Pligt til sikkerhed
Det er konkursrekvirenten eller den, der anmoder om rekonstruktionsbehandling, der har pligt til at stille sikkerheden. Vil kreditor/marginalpanthaveren ikke stille sikkerheden, er det alene muligt at få afsagt konkursdekret eller få indledt rekonstruktionsbehandling, såfremt skyldneren eller tredjemand betaler gebyret og stiller sikkerheden.
Tredjemand vil ofte være en nærstående til landmanden. Det giver imid-lertid ingen mening at indlede rekonstruktionsbehandling, hvis der ikke er indgået en aftale med margi-nalpanthaverne om, at han finansierer driften under rekonstruktionsbehandlingen. Stiller marginalpant-haveren sig derfor på bagbenene i forhold til en rekonstruktionsbehandling, må alternativet nødvendigvis være konkurs. Det vil ud fra mange betragtninger ikke være optimalt, men er set fra landmandens side mere optimalt end en frivillig afvikling, når det ikke i forbindelse med afviklingen er aftalt, at der kan gennemføres en frivillig akkord på gældssaneringsvilkår i tilknytning til afviklingen. Hvis marginalpantha-veren vælger konkurs frem for rekonstruktionsbehandling, er der en teoretisk mulighed for landmanden for at afværge konkursbehandlingen ved indlevering af rekonstruktionsbegæring til skifteretten, men i praksis eksisterer denne mulighed ikke, da rekonstruktionsbehandling forudsætter, at rekonstruktionsbe-handlingen kan finansieres. I normalsituationen vil næppe andre end marginalpanthaveren være interes-seret i at finansiere en rekonstruktionsbehandling.
Afviklingsmodel
Imidlertid vil marginalpanthaveren næppe nogensinde opnå et økonomisk merudbytte ved at vælge kon-kurs frem for rekonstruktionsbehandling, men det er i praksis suverænt marginalpanthaveren, der be-stemmer afviklingsmodellen. Uanset om afviklingen sker via konkurs eller via rekonstruktionsbehandling, vil landmanden, såfremt de almindelige gældssaneringsbetingelser er opfyldt, dog kunne se frem til en sanering af gælden på baggrund af gældssanering med afdragsbetaling i 3 år som dette er illustreret ovenfor. I forhold til eksemplet bemærkes, at der vil være betydelig forskel fra familie til familie, og den store forskel bliver i særlig grad udtalt, når landmandsfamilien har børn, der i afdragsperioden fylder 18 år og derfor ikke længere indgår i gældssaneringsbudgettet.
Hurtigere sanering
Selvom gældssanering i tilknytning til konkurs og rekonstruktion alt andet lige følger de samme regler, nemlig konkurslovens kapitel 29, er der dog en retlig forskel, der også vil kunne få økonomiske konsekvenser. Gældssanering i forbindelse med konkurs kan som hovedregel først indledes, når konkursboet er klar til afslutning, hvorimod gældssanering i forbindelse med rekonstruktionsbehandling vil ske i umiddelbart tilknytning til vedtagelse og stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget. Alt andet lige betyder det, at ved tvangsakkord på gældssaneringsvilkår i forbindelse med rekonstruktionsbehandling vil gældssaneringsprocessen være afsluttet betydeligt hurtigere end ved gældssanering i forbindelse med konkurs. Hvor stor tidsforskydning der er tale om, afhænger af de konkrete omstændigheder, men ofte vil tvangsakkord på gældssaneringsvilkår være gennemført seks til 12 måneder før, det vil være muligt at gennemføre gældssanering i forbindelse med konkurs.
