Advokat Hans Sønderby, der er specialist i EU-ret og fører gødningssagen for Bæredygtigt Landbrug går skarpt i rette med KU-professor Helle Tegner Anker, som fortsat hævder, at ophør med reducerede gødningsnormer er i strid med EU's vandrammedirektiv.
- Hun tager igen fejl. Selvom hendes synspunkt - helt abstrakt og generelt - er korrekt, er det i det konkrete tilfælde ikke rigtigt, at vandrammedirektivet hindrer ophævelse af reducerede gødningsnormer, siger Hans Sønderby.
Han forklarer, at det for det første skyldes, at hun blander vandramme- og nitratdirektivet sammen.
Fejlimplementeret direktiv
- I Danmark har vi fejlimplementeret nitratdirektivet, og når man rydder op efter sig i parken, bliver man selvfølgelig heller ikke sendt tilbage med besked om, at man ikke må betræde græsset for at gøre det, siger Hans Sønderby med et billede, der viser sagens sammenhæng.
- Overalt i EU må der gødskes efter ligevægtsprincippet alle steder selv, hvor jorden er sårbar. Danmark fejlimplementerede dette direktiv ved at opfinde sin egen (lavere) beregningsmetode og udbrede den til at gælde alle steder i Danmark med et yderligere fradrag på godt 20 procent. I dag ligger vi ifølge de førende eksperter hos SEGES til at undergødskes næste år med cirka 25-35 procent, fremfører Hans Sønderby.
Han siger, at normerne er mange gange dyrere end halmnedmuldning og efterafgrøder med mere, og normerne virker næsten ikke.
Næsten bondefangeri
- Derfor er det en katastrofal fejl at eksperimentere med reduktion af normerne, som decideret strider mod direktivets krav om omkostningseffektivitet. Man kan naturligvis ikke fastholde en ulovligt indgribende regulering efter ét direktiv med et andet direktiv efter forgodtbefindende. På denne bagvendte måde ville der næsten være tale om gemen bondefangeri i den løbende indgribende lovgivning, siger Hans Sønderby.
- I Domstolens allernyeste praksis er det da også fastslået, at vandrammedirektivet kun er til hinder for tiltag, hvis det ville forringe miljøet. Det vil ikke komme til at ske ved at bringe undergødskningen til ophør. For det første er alle enige om, at der i stedet kan anvendes billigere virkemidler, og for det andet viser alle statens egne målinger, at kun reduktion af husdyrgødning har virket - ikke reduktion i den samlede norm, som også reducerer anvendelse af handelsgødning. Når der intet videnskabeligt belæg er for, at reducerede gødningsnormer virker, er det ikke lovligt at fastholde indgrebet. Særligt ikke, når statens eget vidne i Vestre Landsret, professor Jørgen E. Olesen indrømmede under vidneansvar, som er tilført retsbogen, at den gamle tese om udvaskning i forhold til gødningsforbrug ikke holder, siger Hans Sønderby.
Han mener, at professor Tegners billede er abstrakt, men uden relevans i den konkrete og alvorlige situation som landbruget står i.
Og derfor konkluderer han, at hendes synspunkt er uden relevans i forhold til den vigtige opgave som ministeren har i at rydde op efter årtiers fejlimplementering.
