"For New Holland er året ikke gået, før rådhusklokken har slået ved midnatstid nytårsaften."

Sådan lød det midt i december fra New Hollands marketingchef Ove D. Juel. På det tidspunkt gættede alle ellers på, at John Deere ville komme ud af 2013 som det bedst sælgende mærke i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved udgangen af november lå John Deere nemlig i top med et salg på 427 traktorer efter årets første 11 måneder fulgt af New Holland med 389 styk - en føring, som man umiddelbort skulle tro ville være vanskelig at indhente for New Holland.

Men da december var gået, havde New Holland i årets sidste måned nyregistreret 161 nye traktorer mod 75 nyregistreringer hos John Deere.

Det betyder på bundlinjen, at New Holland har afsat 550 nye traktorer på det danske marked i 2013, svarende til en markedsandel på 22 procent. På andenpladsen kommer altså John Deere med 502 styk og en markedsandel på 20,1 procent fulgt af Case IH med 372 nye traktorer og en markedsandel på 14,9 procent.

- Først og fremmest er vi selvfølgelig glade og stolte. For det andet er det selvfølgelig meget positivt både for forhandlere og producent, at totalmarkedet viser en klar stigning, selv om noget af dette kan forklares med de ekstraordinære afskrivningsregler, som var gældende til udgangen af 2013, siger marketingchef hos New Holland, Ove D. Juel, som generelt tilskriver succes'en forhandlerne.

- Og selvfølgelig specielt den fantastiske slutspurt, som resulterede i det flotte resultat i december, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt for branchen

Alt i alt er der grund til glæde i branchen, for totalt set blev der i Danmark i 2013 afsat 2.498 nye traktorer, en markant stigning i forhold til 2012, hvor der blev solgt 1.795.

Statistikkens hovedtal fra ND Data gælder alle traktorer fra 30 kW - cirka 40 hestekræfter - og opefter. Lægger man snittet på et lidt højere niveau, nemlig fra 90 kW eller 122 hestekræfter, så alle mindre traktorer bliver sorteret fra af statistikken, ændrer billedet sig kun lidt. Så er der i 2013 kun solgt 1.841 traktorer i den kategori. New Holland ligger stadig i top med 407 styk fulgt af John Deere, 342, Case IH, 272, Massey Ferguson, 256 og Fendt, 236.

- Vi er stolte over, at i segmentet fra 90 kW eller 122 hestekræfter og opefter er New Holland dominerende og det endda uden at have haft fuld tilgængelighed i 2013 af hverken T6 Auto Command eller T8 Auto Command, for langt den største del skyldes T7 serien, siger Ove D. Juel.

Nyregistreringer 2013:

Kilde ND Data:

Artiklen fortsætter efter annoncen

New Holland 550

John Deere 502

Case IH 372

Massey Ferguson 328

Fendt 247

Artiklen fortsætter efter annoncen

Valtra 187

Claas 102

Deutz-Fahr 92

Zetor 34

Lamborghini 11

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kubota 10

Same 5

Landini 4

JCB 1

Andre mærker 53

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyregistreringer december 2013

New Holland 161

Case IH 86

John Deere 75

Massey Ferguson 47

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fendt 38

Claas 31

Valtra 29

Deutz-Fahr 12

Zetor 3

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kubota 1