Det er i dag, Bæredygtigt Landbrug trækker René la Cour Sell i retten for hans udtalelser om drikkevandsboringer.

Den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening har ifølge Bæredygtigt Landbrug udtalt, at "der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år - eller måske er det 300 - på grund af landbrugets sprøjtegifte."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtigt Landbrug er overbevist om, at landbrugsorganisationen vinder retssagen.

- Når det kan dokumenters, at maksimalt fem boringer lukkes om året på grund af pesticider, og at kun et fåtal er midler, som vi i dag anvender, er der ikke længere basis for særafgifter på danske pesticider, 25 meter dyrkningsfrie zoner rundt om vandboringer og andre skrappe særregler for danske landmænd. Vi vil selvfølgelig i de kommende uger følge op på konsekvenserne af dommen, skriver Bæredygtigt Landbrug i det ugentlige nyhedsbrev.